Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder

Upcyclede politijakker, sikkerhedssko og en grøn sommer pop-up

Blonde Media og (di)vision står bag kollektion af gamle politijakker, Han Kjøbenhavn designer sikkerhedssko i samarbejde med Airtox, og en ny bæredygtig pop-up åbner henover sommeren i København.
Blonde Media og (di)vision står bag kollektion af gamle politijakker, Han Kjøbenhavn designer sikkerhedssko i samarbejde med Airtox, og en ny bæredygtig pop-up åbner henover sommeren i København.

Denne uge markerer for Fashion Forum – og formentlig for mange andre – den sidste uge, inden sommerroen forhåbentlig sænker sig og blusset drejes ned på halv. Og med det kastes naturligt et blik tilbage på det forår, vi nu har forladt. Et forår, der – kan vi vist godt sige på vegne af de fleste – blev både lidt af en mavepuster og en øjenåbner. Her på redaktionen har det også været et travlt forår med fokus på at samle branchen, lytte til de mange beretninger og ikke mindst videndele – og det har ført til, at vi per dags dato har udgivet i alt 66 artikler om corona eller relateret til corona. Orker du, kan læse dem alle under vores corona-fane her.

Men ligesåvel som at en tiltrængt sommerferie giver anledning til at kaste et blik tilbage, giver den også luft til at momentvis at se fremad igen. Og en af de ting, som vi ser frem til, er modeugen i august. Senere i dag kan vi desuden dele den officielle kalender denne sæson, når Copenhagen Fashion Week løfter sløret for den klokken 12.00.

Og selvom modeuge betyder, at endnu en travl tid står for døren, håber vi, at I, såvel som os, alligevel får tid til at trække vejret dybt inden da.

Rigtig god sommer!

Fashion Forum-redaktionen

Fra barndomsvenner til forretningspartnere

Det danske produktionsbureau Blonde Media og upcycling-brandet (di)vision har slået sig sammen om en kollektion lige i det unge brands ånd: 30 limited-edition jakker lavet af gamle polstrede politijakker. Målet for Adam Holm, grundlægger af Blonde Media, og Simon Wick, grundlægger af (di)vision – som iøvrigt er barndomsvenner – er at fejre den nye generation og unge talenter og samtidig udforske en fælles ambitioner om at agere klimaansvarligt.

Samarbejdet bliver lanceret i dag, fredag ​​den 3. juli 2020, både online og i en pop-up hos Rich & Hanc i København.

Skærm dig for solen med NN07

Vi bliver ved samarbejderne. NN07 har i denne uge sendt deres tredje udspil fra samarbejdet med det Amsterdam-baserede brillefirma Dick Moby på gaden. Et par solbriller, der med materialer som biobaseret acetat, genanvendt metal og læder samt genbrugte plastikflasker tager bæredygtig brilleproduktion seriøst.

Solbrillerne sælges i begrænset omfang i NN07-butikker og online fra den 30. juni 2020.

Han Kjøbenhavn for your safety

Tro det eller ej har endnu et samarbejde set dagens lys i denne uge. Denne gang er der tale om Han Kjøbenhavn og sikkerhedskofirmaet Airtox. I fællesskab har de lavet en kollektion, der tager afsæt i det danske brands langvarige kærlighed til arbejderklasse-kulturen, hvor kreativ direktør Jannik Wikkelsø Davidsen trækker på sine minder fra opvæksten i forstaden til Køberhavn. Selve samarbejdet er udmundet i to forskellige skomodeller, en sort og en kombineret sort og armygrøn, der kommer både med og uden stålsnude. Skoene er desuden skabt i materialer som WHITELAYER® technology-såler, der ikke kan penetreres. Udover skoene er der i samarbejdet også designet tøj med kunstprint skabt ud fra Han Kjøbenhavns fortolkning af Airtox’ futuristiske æstetik.

Samarbejdet bliver lanceret i dag, fredag ​​den 3. juli 2020, hos diverse byggemarkeder og udvalgte modebutikker.

Bæredygtig sommer-pop-up

’Sustainable pop-up Space’ er navnet på en ny midlertidig butik på Kompagnistræde 17 i København. Butikken er skabt som et samarbejde mellem Youtube-influencer Louise Bjerre, også kendt som LouLiving, og det danske brand Copenhagen Cartel, som producerer miljøvenligt badetøj. Sammen har de et ønske om at bidrage positivt til en mere bæredygtig forbrugskultur ved at udbrede kendskabet til grønnere, danske brands. Udover shopping vil der i butikken være ugentlige talks med alt fra iværksættere til den miljøpolitiske NGO Plastic Change.

Butikken er åben fra 1. juli til 28. august 2020.