Unikabroderi, håndstrikkede samples – og en styrket CSR-profil

Der er et stigende fokus på håndarbejde. Ikke bare som en coronasyssel, men også som et led i debatten om mere holdbart, lokalt produceret og originalt tøj. Men kan tekstilarbejde også fremme integrationen af flygtninge og migranter i samfundet? Det satte en gruppe af mode-, tekstil- og designforskere hos Center for Tekstilforskning ved Københavns Universitet og Designskolen Kolding sig for at undersøge, da Innovationsfonden tilbage i 2016 identificerede integration som en udfordring, der manglede kreative løsninger.

Det blev til projektet Thread, der forsøgte at påvise, hvordan man gennem netop håndværk og en delt passion herfor kan øge netop integrationen i vores samfund. Forskergruppen har taget udgangspunkt i deres eget felt, tekstilarbejde, men lægger i deres nyligt udgivede publikation op til, at erfaringerne og værkstøjskassen fra projektet ligeså vel kan applikeres på sport, madlavning, havearbejde, dans eller biler.

Nu er projektet afsluttet, og forskergruppen bag, der tæller Else Skjold, Marie-Louise Nosch, Jane Malcolm-Davies og Anne Louise Bang, har samlet projektets erfaringer og resultater i en netop udgivet publikation. Denne rummer desuden en række konkrete værktøjer til arbejdet med integration – også uden for modens felt – og påviser, hvordan en delt passion kan være driver for social integration og bringe folk sammen på nye måder.

I publikationen, der slet og ret hedder Thread, gennemgår forskergruppen systematisk, hvordan de i den treårige projektperiode tog det, de med egne ord kalder “et livtag med et relativt lukket dansk integrationssystem,” for at skabe en ny integrationsmodel. Visionen var at skabe et socialt og tematiseret netværk for flygtningekvinder og knytte dem sammen på tværs af kulturforskelle. Gennem workshops og praktikophold var det desuden ønsket at øge deres faglige selvtillid og knytte dem tættere på det danske erhvervsliv.

“Thread-projektet bruger mode og tekstil som løftestang og udnytter det skjulte potentiale, der ligger i flygtningekvindernes håndværksmæssige erfaringer og kundskaber. Målet var – og er fortsat – at give kvinderne et bedre personligt netværk og en økonomisk selvstændighed på den lange bane. Nøgleordene er empowerment, employment og entrepreneurship. Dermed giver projektet genlyd af både bæredygtighed og social inklusion,” fortæller Else Skjold, modeforsker og en af forfatterne til publikationen.

To af de opståede netværksgrupper, Fenuun og Women from Igne:Oya, har blandt andet leveret broderi til en limited-edition kollektion for Storm & Marie og bygget H&Ms Conscious Escape venue på Heartland Festival i upcyclet denim. Derudover leverer Women from Igne:Oya nu prototyper til Proem Parades og accessories til modebutikken Edie i København.

“Vi havde fra begyndelsen stort fokus på at opbygge relationer med både flygtninge og beslutningstagere i systemet. Sammen med forskellige projektpartnere identificerede vi en række interessenter, både offentlige og private, og projektets fremdrift skete ved igen og igen at undersøge og udvikle initiativer sammen – nogle endte i blindgyder, andre i succes,” fortæller Else Skjold.

Hele publikationen, der giver en overskuelig indsigt i arbejdet med integration, og hvordan man kan skabe yderligere diversitet, inklusion og mangfoldighed på sin arbejdsplads såvel som i samfundet, kan hentes her.