Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, Corona, CORONA, Indland

Fremtidsforsker: “Trangen til at reducere fysisk kontakt vil ændre forbrugernes adfærd”

Flere og flere fysiske butikker slår nu dørene op, men er folk klar til at bruge penge igen? Og hvordan bliver vores forbrugsmønstre fremover set i lyset af krisen? Vi har spurgt fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning Nicklas Larsen.
Flere og flere fysiske butikker slår nu dørene op, men er folk klar til at bruge penge igen? Og hvordan bliver vores forbrugsmønstre fremover set i lyset af krisen? Vi har spurgt fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning Nicklas Larsen.

Det danske samfund åbner nu stille og roligt op efter et par både langsomme og hektiske uger i national lockdown. I går startede mange af de yngste i vuggestue og børnehave, mens gymnasieelever også fik en adgangsbillet til det sociale liv i undervisningslokalerne. Og som vi skrev om i går, så begynder flere og flere af de modeforretninger, der – frivilligt, for det var ikke et krav ­– har holdt butikkerne lukkede, også at åbne dørene for sine kunder.

Men hvordan kommer vores samfund og forbrug egentlig til at se ud i skyggen af og i efterspillet på Corona? Forbliver vi digitale i både forbrug og omgang med andre, som eksempelvis den enorme tilstrømning – 700 procent stigning i brugere – til videotjenesten Zoom, viser, eller falder vi hurtigt tilbage i de gamle vaner? Det har vi spurgt fremtidsforsker og seniorrådgiver ved Instituttet for Fremtidsforskning Nicklas Larsen om.

Hvornår og i hvilket omfang kan vi forvente, at forbrugerne vender tilbage til butikkerne, når samfundet åbner?

“I Danmark har vi ikke været så begrænsede af Corona-nedlukningen, at vi ikke har kunnet få vores produkter. Vi har blot skullet vælge nogle andre kanaler. Restriktionerne gør selvfølgelig shoppingoplevelsen mere akavet, men det har ikke været umuligt at købe for eksempel et par nye sko, hvis man ville, online med lidt længere leveringstid.

I forhold til horisonten for fuld åbning, så var Mette Frederiksen optimistisk i sin tale i forgårs angående en endnu hurtigere åbning af samfundet, end hidtil kommunikeret. Vi kan forvente, at det fortsat bliver et meget kontrolleret offentligt rum med fortsatte restriktioner på antallet af mennesker samlet på et sted – nok også i forretningerne. Jeg tror, vi i lang tid kommer til at skulle navigere akavet i supermarkederne, for at sikre afstand og undgå berøring.

Det er vigtigt at pointere, at jeg ikke tror, vi kommer ud på den anden side fuldstændigt forandrede, men at vi får nogle fælles trigger punkter, fordi vi har været igennem et fælles traume. Men vi kommer til at skulle genopfinde nogle sociale koder, fordi vi skal lære at samleve med Coronavirussen – den går ikke bare væk. Udryddelse af sygdomme er kun sket få gange før – med mæslinger og kopper eksempelvis.

Når vi åbner samfundet helt, tror jeg stadig vi vil være præget af den her form for social shaming, hvor vi er efter og irettesætter hinandens adfærd på sociale medier, som måske vil lægge en dæmper på vores forbrug, gøren og laden. Hvad må man? Hvad kan man tillade sig at gøre? Den usikkerhed tror jeg, vil skabe et vakuum, fordi vi er usikre på, hvor grænserne er, og hvor vi egentlig befinder os i virussens udvikling.

De grænser vil desuden løbende blive op- og nedjusteret i takt med virussens udvikling. Det er forventeligt, at der kan komme 2. og 3. bølger virussen. Så selvom vi måske kan se frem imod en åbning af samfundet nu, kan det sagtens resultere i endnu en gradvis nedlukning senere hen.”

Hvad kommer forbrugerne til at gå efter, når der bliver åbnet mere op for samfundet igen?

“Generelt, når verden er i en usikker tilstand, og vi ikke ved, hvad der venter rundt om hjørnet, så forbruger vi sparsomt og konservativt. Det kan forventes, der bliver lagt en dæmper på luksusforbruget. Vi retter os mod vores egne hjem, fordi vi bruger så meget mere tid her.

I forhold til forbruget, kommer det også til at have betydning, hvordan man er blevet ramt af virussen. Har man for eksempel mistet en eller flere af sine kære eller sit job, vil forbruget forventeligt være præget af det. Mange har været heldige, at de har kunnet tage computeren med sig hjem og arbejdet fra sofaen og ellers været meget lidt ramt af Corona, personligt og økonomisk. De vil være mindre influeret og vil på den vis tilhøre den anden ende af forbrugsspektrummet. Hvis man med sikkerhed kunne sige, at Corona stoppede 10. maj, når vi åbner samfundet, ville der komme en kæmpe forbrugsfest, men vi nok indstille os på at skulle nøjes med en mindre forbrugsfest, når lockdown er forbi.”

Er der nogle generelle mønstre, vi kan forvente at se rent adfærdsmæssigt i fremtiden?

“Det er stadig meget tidligt at konkludere konkrete og vedvarende adfærd, men mange spørgsmål rejser sig. Vil Corona være et rygstød til at afvikle kontanter? Vil vi tage mere ansvar for vores egen sundhed? Vil vi lade os overvåge af regeringen for the public good? Vil vores øgede sympati og empati for hinanden, samfund og omverden vare ved eller fordufte ved genåbning på en solskinsdag? Vil bæredygtighedsagendaen drukne i den efterfølgende økonomiske krise eller vil den blomstre?

Sikkert er det, at trangen til at reducere fysisk kontakt af frygt for at blive inficeret vil ændre forbrugernes adfærd. Det vil give anledning til udviklingen af ​​nye sundhedsvaner og hygiejnekrav over for brands. Det er meget sandsynligt, at forbrugere på grund af den forværrede tillid til produkter og andre menneskers hygiejne forventer et formelt bevis på hygiejne og den aktuelle sundhedstilstand. Et fænomen, der kan betegnes som ’The Low Touch Economy’ vil blive drevet af mange nye faktorer, for eksempel begrænset kontakt med den ældre generation, en enorm stigning i take-away og levering af varer og de udvidede rejserestriktioner, som formegentlig vil vare ved noget tid endnu.

Indtil der er en vaccine, vil der være begrænset socialisering. Især med vores ældre medborgere. Vi har pt. en begrænsning på ti mennesker i forsamlinger, det antal vil gradvist stige, men vi vil fortsat være påpasselige omkring de udsatte i vores samfundet, og på den vis vil der ske en opdeling af folk i takt med, at vi åbner samfundet i de forskellige lag. Vi kan forvente en spredning, der måske gør, at vi kommer til at bruge offentlig transport på forskellige, forskudte tidspunkter, så vi undgår rush hour – alt sammen for at undgå for mange mennesker på samme sted for at undgå smitten.

Hvor vi før ofte handlede ind fra dag til dag, er der mere fokus på at sikre sig et godt lager, det gør os og familien trygge, og hvor vi føler os mere klar til at modstå den usynlige fjende. Bortset fra panikhamstring, vil der måske være tendens til mindre impulsivitet, og det kan også have en afledt effekt på det sæsonbetonede modeforbrug.”

Vores hverdag er lynhurtigt blevet meget digital. Vil det vare ved efter krisen?

“Med nedlukningen af samfundet er vi blevet katapulteret ind i en ny digital æra – og den er kommet for at blive. Den har allerede influeret, hvordan vi arbejder og går i skole, og hvordan vi eksisterer og plejer vores relationer og er en del af fællesskabet. Det kommer også til at have betydning for detailbranchen. På en positiv måde for dem, som kan omstille deres forretning fra at være fysisk betinget, til at være digitalt servicerende. Se på Nemlig.com for eksempel. Digitale løsninger på dagligvarer har haft svært ved at få fat i Danmark, men med krisen er det blevet til en vane for mange. Nogle gange skal der udfordringer til, for at der kommer nye og bedre løsninger på banen. Det tror og håber jeg også på kan komme til at ske andre steder – også for modebranchen, naturligvis. Her bliver det digitale og e-commerce vejen frem for mange brands og forretninger. Og dem, der ikke har tænkt digitalt, er nødt til at gentænke konceptet til det virtuelle, og hvordan de leverer deres service og produkter i en verden med mindre berøring og mere onlineaktivitet.

Krisen er samtidig med til at gøre os opmærksomme på, at vores identitet ikke kun ligger i vores arbejde. Vi er mere end vores arbejde. Work/life-balancen er blevet fuldstændig nedbrudt, og vi er tvunget til at se folk som hele mennesker – med grædende børn på skødet og kik ind i folks stuer ved digitale møder. Så vi vil se et forsøg på at optimere og genopfinde en ny balance mellem arbejde og hjem, hvor vi kan være hele mennesker, som vi er, og ikke blot vores titler.”

Hvor længe vil vi være præget af Covid-19?

“Vi kommer til at leve med virussen i lang tid. Det vil tage over et år af finde en vaccine, og når den er der, skal vi have alle igennem vaccinationen – så det kommer til at tage lang tid. Og selvom vi har fundet en vaccine, kan virussen sagtens stadig mutere. Vi kan forestille os, at Corona kan blive den nye ‘grimme’ version af influenza, der vender tilbage. Altså noget, vi skal lære at leve med.

Den store usikkerhed rundt om i verden, for eksempel den ekstreme arbejdsløshed, der har ramt USA med 20 millioner uden job på bare tre uger ­– sammenlignet med seneste finanskrise i 2008, hvor det tal lå på otte millioner over to år – viser også, at vi står overfor en potential økonomisk krise. Og en krise af en størrelse, vi ikke har set siden krigstiderne. Det vil vil forhåbentligt også gøre os mere opmærksomme på vores måde at forbruge. En øjenåbner, om du vil. Jeg tror helt bestemt, der vil komme kampagner, der taler til forbrugerne om en bedre verden i kølvandet på pandemien, om “The Great and Needed Pause”.

De sidste par generationer i den vestlige verden er vokset op uden større begivenheder. Vi har ikke oplevet på egen krop, hvorfor der er behov for globale organisationer som FN og WHO, der reducerer dårligdomme på internationalt plan. Det her er vores generations store begivenhed. Så på den måde er jeg fortrøstningsfuld i forhold til at se fremad mod andre mulige, alternative fremtider, end dem, vi har været vant til. Det er muligvis ønsketænkning.”