Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Jørgen Nørgaard er gået bort

En dansk modelegende, stifteren af Nørgaard Paa Strøget og skaberen af den ikoniske #101 T-shirt, Jørgen Nørgaard, er død i en alder af 89 år.
En dansk modelegende, stifteren af Nørgaard Paa Strøget og skaberen af den ikoniske #101 T-shirt, Jørgen Nørgaard, er død i en alder af 89 år.

Jørgen Nørgaard er død i en alder af 89 år efter længere tids sygdom. Det skriver Politiken, der har været i dialog med familien.

Den danske modeskaber er især kendt som stifteren af Nørgaard Paa Strøget, som han åbnede tilbage i 1958. En butik, der med sin moderne tilgang til indkøb og internationale afsæt influerede det danske modebillede og siden har været en fast del af modescenen herhjemme. Derudover er han kendt som ophavsmanden til den ikoniske og evigtaktuelle #101 T-shirt, som han designede i 1967, og som i dag er en del af den permanente udstilling på Designmuseum Danmark. I dag har Nørgaard solgt mere end tre millioner eksemplarer.

I 2014 modtog Jørgen Nørgaard årets ærespris til Elle Style Awards, ligesom at han blev hædret med Designrådets pris i 2007.

Jørgen Nørgaard efterlader sig sin hustru, Ellen Nørgaard, samt deres fire voksne børn, heriblandt designer Mads Nørgaard.

Ifølge Politiken, var Jørgen Nørgaard smittet med Covid-19, men virussen er ikke årsagens til hans død.