Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, COPENHAGEN FASHION WEEK AW20, Indland

Copenhagen Fashion Week AW20: Her er din onsdag

I dag åbner messerne, Mads Nørgaard inviterer til genåbning af sin Strøget-butik og så skal Laura H. Laura fra Weekendavisen, model Vincent Beier og debattør Moussa Mchangama diskutere diversitet i modebranchen.
I dag åbner messerne, Mads Nørgaard inviterer til genåbning af sin Strøget-butik og så skal Laura H. Laura fra Weekendavisen, model Vincent Beier og debattør Moussa Mchangama diskutere diversitet i modebranchen.

Messernes åbningstider

CIFF, Bella Center: 9.00–18.00
CIFF Youth, Bella Center
:9.00–18.00
Revolver, Halmtorvet 11
: 10.00–19.00

House of Goya pop-op shop

Brigade Gallery danner rammen om en to-dages pop-up, hvor Stine Goya inviterer alle til at gå på opdagelse i både arkivet og den helt nye sæson. Galleriet bliver med inspiration fra brandets seneste kollektion lavet om til et ‘House of Goya’, hvor gæster kan forsyne sig med limited edition Goya-merchandise – og få et sneak peek på nogle af den nye sæsons accessories – alt sammen med et glas naturvin fra VinSuperNaturel i hånden. I dag vil der desuden være livestream fra Stine Goyas AW20-show under Copenhagen Fashion Week fra klokken 16.00.

Sted: Brigade, Vesterbrogade 75, 1620 København V
Tid: 10.00–17.00
Åbent for alle

Mads Nørgaard X FOS

Mads Nørgaard inviterer under modeugen til genåbning af den ikoniske butik på Strøget. Her har kunstneren FOS, der allerede har designet Mads Nørgaard-butikkerne i Aarhus og Tullinsgade, skabt en helstøbt interiøroplevelse. Alt fra gulve og vægfarver til prøverum og lamper har fået en opgradering. Til eventet er der drinks fra Klint og Bro, DJ-set af Malika Mahmoud og et lilleoplag af specialfremstillede sweatshirts og plakater lavet af FOS.

Sted: Amagertorv 13, 1160 København
Tid: 16.00–18.00
Åbent for alle.

Rhanders Art Event 

Kunstner Ebbe Stub Vittrup har i samarbejde med Rhanders Handsker skabt en række kunstværker med udgangspunkt i mærkets handsker – i alt 24 skulpturer, forskellige håndtegn formet af Rhanders-handsker, i patineret bronze.

Sted: Copenhagen Contemporary, Refshalevej 173A, 1432 København K
Tid:
16.30–17.30
Åbent for alle

Scandinavia Standard X CIFF Presents: Diversity and Inclusion in Danish Fashion 

Diversitet er et vigtigt emne i modeugen i disse år – og med god grund, da branchen stadig ekskluderer mennesker, der ikke lever op til de normative vilkår. Af den årsag er internetplatformen Scandinavia Standard gået sammen med CIFF om en paneldiskussion, der skal tage selvsamme emne op og skabe en platform for udvikling. Panelet består af debattør Moussa Mchangama, model Vincent Beier og Heidi Laura, der er journalist og podcaster. Skuespiller Amelia Høy vil moderere debatten.

Sted: Bella Center B2, 2. Sal.
Tid:
17.00–18.30
Åbent for alle

The Fashion Café

Næste Supper Club, The Fashion Cafés seneste modeugeudspil, der sammensmelter de dygtigste kokke med de mest fremtrædende kulturpersonligheder, løber af stablen onsdag. Dagens Supper Club er hostet af Le Gammeltoft, der arrangerer en talk med skuespiller Claes Bang. Musikken står Le Gammeltofts medie Heartbeats for, mens Mikkel Marchall fra Sol over Gudhjem står for maden.

Sted: &Tradition, Kronprinsessegade 4, København K.
Tid:18.00
Billet skal tilkøbes

Notes du Nord FW20 Præsentation

Notes du Nord bruger modeugen til at invitere både danske og internationale gæster til en intim in-house præsentation af den nye kollektion med teamet Highlands. Der vil være seated dinner, DJ, drinks og en præsentation, der starter klokken 21.

Sted: 
Notes du Nord, Store Strandstræde 19, 2. th, 1255 København K.
Tid: 
20.30–23.00 (Præsentationen starter klokken 21.00)
Mod invitation


Events, der løber over ugen:

Migliorini Venue

Migliorini introducerer under modeugen sit nye showroomkoncept Migliorini Venue dedikeret til brands, der arbejder med bæredygtighed. Blandt de udstillende brands er svenske BITE, hollandske ZAZI Vintage og danske ReyRey, der alle vil fremvise deres kollektioner.

Sted: Blank Studio, H. C. Andersens Blvd. 11, 1. th, 1553 København V
Tid: 08.30-17.30, onsdag, torsdag og fredag
Mod invitation

ERA 360

Under CIFFs udstillingsdage inviterer VIA Design & Business interesserede til at dykke ned i 12 afgangsdesigneres kollektioner i 360 grader under udstillingen ERA 360. De er nemlig gået sammen med VR- og AR-firmaet MANND om at skabe universer, der viser de studerendes kollektioner på en helt ny måde.

Sted: CIFF, Bella Center, Center Boulevard 5, 2300 København S.
Tid: 09.00–18.00 onsdag og torsdag, 09.00–17.00 fredag
Åbent for alle deltagende på messen

Ann-Cathrine B. Hansen, VIA Design.

Ganni 202020 Kiosk

Gannis pop-up kiosk er tilbage i denne modeuge som en forlængelse af brandets FW20-showkoncept. Det årlange koncept, som Gannis kreative direktør Ditte Refstrup indledte sidste år, byder igen i år velkommen til resultatet af en række kvindelige kunstneres arbejde med upcycling og genanvendelse. Det er der både kommet kunst og salgbare produkter ud af. Blandt andet har fotografen Ana Kraš udsmykket Ganni-T-shirts med sine billeder.

Sted: Tullinsgade 11, København V
Tid: 10.00-18.00 onsdag, torsdag, fredag lørdag 10.00–16.00

Åbent for alle

Anna Clarisse Holck-Waehrens camping set til Ganni Kiosk

Beckmans College of Design Window Shopping

I løbet af modeugen vil 13 kandidater fra Beckmans College of Design, Stockholm præsentere deres kreative og bæredygtige kollektioner i samarbejde med seks svenske modebrands; Axel Arigato, House of Dagmar, Filippa K, Hope, Nudie Jeans og Rave Review. Det vil være muligt at besøge udstillingen, få en præsentationen af kollektionerne samt møde de studerende bag i Axel Arigato-butikken i Pilestræde.

Sted: Axel Arigato, Pilestræde 16, København K
Tid: 10.00–18.00 onsdag og torsdag
Åbent for alle

Window Shopping.

The Holzweiler x Ali Gallefoss exhibition

Holzweiler, der endnu en gang er at finde på showkalenderen, inviterer i løbet af Copenhagen Fashion Week til både bæredygtig pop-up og kunstinstallation. Det er lavet i samarbejde med rum- og møbeldesigner Ali Gallefoss, som har kreeret værket “The Elephant in the Room” skabt af genanvendte Holzweiler-tørklæder. Den omrejsende installation blev vist første gang under Fushion Oslo og har siden besøgt både modeugen i Paris og Dover Street Market i Beijing – men nu er turen kommet til Danmark og den københavnske modeuge. I deres pop-up vil man kunne købe klassiske Holzweiler-designs – alle lavet af deadstock- eller restmaterialer fra T-shirts, tørklæder, ponchoer og hoodies. Både udstilling og pop-up vil være åben fra mandag den 27. frem til torsdag den 30. januar.

Sted: Paustian, Niels Hemmingsens gade 24, København K
Tid: 10.00­­–18.00
Åbent for alle

Holzweiler x Ali Gallefoss

Collect 23 X Pura Utz

Vintagebutikken Collect23 inviterer i samarbejde med smykke og accessoires-brandet Pura Utz, der arbejder sammen med håndværkere fra Guatemala, til udstilling og pop-op i den farverige Verner Panton-suit på Hotel Alexandra. Det bliver et nøje mix mellem vintage fra Collect 23 og accesories fra Pura Utz i et farvepositivt univers.

Sted: Verner Panton Suite, Hotel Alexandra, 5. sal rum 565, H.C. Andersens Blvd. 8, 1553 København K.
Tid: 16.00–20.00 onsdag, 10.00–18.00 torsdag og fredag.
Åbent for alle

Fashion Pill X CIFF & CIFF YOUTH

Louisa Elvira Traina og Alexandra Strand Margulies har over tyve års erfaring i modebranchen, Louisa som trend forecaster og Alexandra som print- og farvedesigner for blandt andre Preen, Matthew Williamson og for H&M. Fashion Pill er deres forsøg på at bringe trendforecasting og den kreative process i modebranchen i en mere taktil retning. På CIFF vil de præsentere nye metoder til at forudsige trends indenfør børne- og kvindetøj og interiør og arrangere trend workshops. Du har mulighed for at booke en samtale med dem eller møde op til deres workshops hver dag under messen.

Sted: CIFF, Bella Center, Center Boulevard 5, 2300 København S, stand B6-011
Tid: 11.30–14.00, onsdag, torsdag og fredag