Eksklusiv og kunstnerisk, men aldrig anmassende. Cartier er kommet til byen

“Cartier har eksisteret i 172 år. Igennem krige, kriser, konger og kæmpe begivenheder og igennem alt har vi holdt fast i vores nysgerrighed og troen på kontinuitet. Vi er vokset organisk over så mange dekader og historiske perioder, og det har vi, fordi vi holder fast vores image og altid handler med respekt, når vi går i dialog med nye markeder. Det betyder alt for os ikke at være anmassende i de måder, vi optræder og indgår dialoger på,” sådan siger Arnaud Carrez, Head of International Marketing and Communication i Cartier International, i anledningen af den danske Cartier-forretnings åbning i København. En smukt afstemt toetagers forretning i lyse og lyserøde nuancer med vægt på det varme og velkomne element i Hermès’ tidligere lokaler tæt ved Kongens Nytorv og dermed D’Angleterre, Det Kongelige Teater og ikke mindst Chanel, der åbnede sidste år.

Har man som en del af modepressen fulgt etableringen af Cartiers forretning, ved man også, at erobringen af et nyt marked ikke er noget, det franske juvellerhus tager let på. Heller ikke selvom de i dag opererer på 110 markeder med næsten 270 forretninger og i 2018 lå nummer 59 på Forbes’ liste over mest værdifulde firmaer i verden. Eller, at de er anerkendt som et af de mest prestigefyldte smykkefirmaer i verden, der trods sin tunge kulturarv og for mange uopnåeligt ekstravagante status formår at holde sig relevante og attraktive for en international kundegruppe.

“Vi er i meget tæt kontakt med, hvad der sker i verden omkring os og bestræber os altid på at forstå nye kunder. Igen, betyder det meget for os ikke at være påtrængende og overlegne i den måde, vi entrerer et nyt marked. Hvis du ser på vores forretninger rundt om i verden, så er de ikke ens og har adapteret elementer fra både lokale og nationale kulturer, så vi forsøger altid at bygge en form for bro mellem vores arv og det land og den by, vi åbner i,” siger Arnaud Carrez og uddyber:

“Forretningen i København er en refleksion af denne tankegang og ligner ikke andre af vores forretninger.

Hvis du ser på det overordnede design af forretningen, viser den en balance mellem den franske elegance, der er vores ophav, og et rent og skandinavisk look med blandt andet danske møbler – vi skal have den følelse af respekt med. Forretningen udtrykker, hvem vi er,” siger han om forretningen, hvor man ganske fremtrædende blandt andet finder Arne Jacobsens Ægget og en Verner Panton-lampe i guld, træbesatte vægge og blød brug af puder, der klinger appellerende til den danske smag.

Historien om Cartier

Og lige hvem og hvad Cartier egentlig er, kan vi godt løbe over. For nok ringer der en klokke hos de fleste alene ved navnet Cartier, ligesom mange nok også godt ved, at det er fransk og kan forbinde det med ure, smykker og måske endda den meget karakteristiske panter, der figurerer på en hel linje af deres smykker og ure og er ligeså meget Cartier, som elefanter er Carlsberg. Men af væsentlig fakta i et yderst historierigt foretagende er blandt andet, at virksomheden blev grundlagt af Louis-François Cartier i 1847 i Paris, men det var hans tre sønnesønner, der etablerede Cartier som et internationalt firma. Det var under dem, at Cartier i 1904 opfandt afløseren til lommeuret, armbåndsuret i modellen Santos, og at Jeanne Toussant revolutionerede juvelbranchen som brandets kreative direktør fremtil 1970, selv efter deres børn – altså Louis-François Cartiers oldebørn – i 1964 solgte virksomheden ud af familien. Sideløbende skabte Cartier tætte bånd til både royale familier – fra Maharajaer til russiske zarer og det danske kongehus – og til kunstverdenen. Kunsten definerer dels en grundværdi i huset og deres smykker og er samtidig grundlaget for Foundation Cartier pour l’Art Contemporain, den kunstfond der blev stiftet i 1984 af den daværende direktør af Cartier, Alain Dominique Perrin, for at skabe et tættere bånd til den nulevende kunstbranche.

I tæt forbindelse med kunsten

At skabe en tæt forbindelse med kunstens verden har altid været et gennemgående træk hos Cartier. For ikke bare er deres metier og de mange bestillingsopgaver, de udfører med ædelstene som omdrejningspunkt, kunstnerisk, de har også et netværk af kunstnere, der føder ny værdi og relevans ind i brandet.

“Hvis du ser på Foundation Cartier, så handler fondens arbejde ligeså meget om at støtte nye talenter som at vise de eksisterende. Vi har ingen interesse i at bruge talenter som marketingmidler,” fortæller Arnaud Carrez og fortsætter:

“Vi har netop annonceret Damien Hirst på Foundation Cartier i Paris, men er ligeså interesserede i at opdage nye talenter, som ingen kender endnu. På den måde er det også langt mere vedkommende for os at tale om talenter mere end om influencere. Vi er ikke interesserede i influencere, der laver det hele for det heles skyld og går efter flest mulige samarbejder. Vi vil langt hellere skabe langvarige samarbejder med venner af huset. Cartier kunne godt ses som en talentinkubator, for vi kan godt lide at bringe talenter, der har noget interessant at sige, sammen. Vi er heller ikke besatte af ’return of investment’, der det kommer til de folk, vi skaber samarbejder med, vi vil langt hellere sende nogle kreative synergier ud i verden og støtte talenter, der har noget på hjerte.”

Og noget lader til, at de både klassiske og kreative værdier hos Cartier taler til ungdommen, for skønt de ikke selv stræber efter ungdommen, stræber ungdommen efter dem, og faktisk udgør millenniums 55 procent af deres kundegruppe med en overvægt i Asien.

Der ligger, som Arnaud også selv siger det, i alt, hvad juvelfirmaets gør, et elementet af det vedvarende, det holdbare – helt ned i det faktum at mange af husets kernemedarbejdere har arbejdet der igennem det meste af deres karriere – Arnaud Carrez selv siden 1997. Man går ikke efter trends og hurtige ideer i det segment, hvor stort set alt er guld og ædelstene, og Cartier beviser også gang på gang, at deres klassikere kan genopfinde sig selv igen og igen med lige stor succes: Deres Trinity-ring fra 1924. Juste un Clou-kollektionen fra 1971, der i helt rene linjer imiterer et søm bøjet i guld. Deres Love-armbånd fra 1969, der nok er inspireret af kyskhedsbæltekonceptet, men som verden over er blevet moderne symbol på kærlighed, da armbåndet låses fast om håndleddet med en lille guldskruetrækker og dermed symboliserer en evige romance. De mere ekstravagante Panthère-smykker, Tank-uret fra 1917 og Panthère de Cartier-uret, blev designet i 1983 og relanceret i først 2004 og siden 2017.

“Det har været så interessant at se, hvordan Panthère-uret bliver en lige stor succes, hver gang det bliver relanceret, selvom jo er det samme ur. Det er stadig relevant,” siger Arnaud Carrez og fortæller, at det også er disse ikoniske kollektioner, de vil kommunikere stærkest omkring, når de nu entrerer det danske marked.

“Vi har en historik i Danmark med den tiara, der blev båret af Dronning Ingrid til sit bryllup med Kong Frederik og siden har været en fast del af bryllupstraditionen hos alle tre af Ingrids døtre og flere af deres døtre og stadig er i Hendes Kongelige Højhed Dronning Magrethes samling,” fortæller han om den historiske tiara, der var begyndelsen på Cartiers danske relation. Med forretningen starter en ny æra for Cartier i Danmark – og hvis ikke specialfremstillede tiaraer, så kommer vi nok til at se flere Tank-ure og Love-ringe om danske hænder i fremtiden.