Tiger of Sweden har fundet sin nye CEO
Direktørstolen har været ledig, siden Hans-Christian Meyer fratrådte stillingen i februar i år.Kun halvandet år på posten nåede Hans-Christian Meyer, inden han i februar stoppede som administrerende direktør hos det svenske IC Group-ejede brand Tiger of Sweden. Moa Strand har siddet midlertidigt i stolen siden, men nu er der sat navn på den nye direktør, som skal overtage fra hende, så hun kan vende tilbage til rollen som CMO. Linda Dauriz er netop blev udnævnt som ny administrerende direktør. Det skriver Habit.se.
Hun kommer fra en stilling som Director of Customer Experience & Corporate Development hos Hugo Boss. Her har hun blandt andet arbejdet med brandets globale strategier, customer data & analytics, CRM, digital markedsføring samt kundeoplevelser over alle kanaler. Og dét er netop den baggrund, som bestyrelsesformand i Tiger of Sweden Peter Thorsen peger på, som hovedårsagen til ansættelsen af Linda Dauriz.
“Tiger og Sweden skal være mere relevante for online kunder i egne butikker såvel som i nære samarbejder med distributionspartnere,” siger hovedpersonen selv i en pressemeddelelse, ifølge Habit.se.
Linda Dauriz har tidligere arbejdet for McKinsey & Company med ansvar for at rådgive virksomheder inden for mode- og luksussektoren i både Europa og på globalt plan.
Hun tiltræder officielt stillingen den 1. december 2019.