“Det er jer, der forstår at være tæt på kunden og forstår dennes behov, bekymringer, håb og drømme. I kan beskytte og styrke den enkelte gennem det, i kan med jeres hænder, øjne og viden.”

Sådan sagde modeforsker og lektor ved KADK Else Skjold i sin åbningstale til Laugenes 10. opvisning, jubilæumsopvisningen, der løb af stablen i går. Hvert år samles skræddere, modister, guld- og sølvsmede og saddelmagere i Moltkes Palæ i København til en fejring af håndens kraft og de laug, de hver især er en del af. Ud over et storslået show kunne man slentre mellem forskellige saloner, få indsigt i arbejdsgange og virkelig nærstudere det sirlige arbejde, der er lagt i alt fra kasketter i genbrugsmaterialer til nøje opmålte skrædderjakker og sølv- og guldsmykker.

Og de deltagendes arbejde modsætter sig vores tids overproduktion og masseforbrug, for frem for hurtige genveje og pæne CSR-strategier er der her fokus på bæredygtighed i sin reneste form. Her er produktion og spild minimeret, materialekundskaben i top og forholdet til den enkelte forbruger både intimt og unikt. Noget, man ofte tørster efter i konventionel mode, pointerede oldermand og skræddermester Johnny Alexander Wichmann, der derfor har dedikeret dette års tema til netop bæredygtighed.

“Modebranchen har generelt et problem i forhold til sit forbrug af ressourcer – både i forhold til råvarer, tekstiler, vand og ikke mindst transport – og det står i skarp kontrast til miljøaftrykket hos de lokale håndværksvirksomheder indenfor skrædderi og smykkekunst. De udgør et reelt bæredygtigt alternativ, og det vil vi gerne sætte fokus på,” lød det fra Johnny Alexander Wichmann, der gennem alle ti år har stået bag Laugenes Opvisning, som har H.K.H. Prinsesse Benedikte som protektor.

Åbningstale ved Lektor Else Skjold. Fotograf: Allan Bjerre.

Hverdagshåndværk og materialekrav

Den store sal i Moltkes Palæ summede af spænding, så man nærmest kunne mærke suset fra de overdådige lysekroner, der pendulerede fra side til side, inden showet skulle til at i gang. Blandt publikum sad beviset for, hvilken plads håndværket har i dag. Her var der flere skrædderjakker og kjoler med læg og indsnit end sweatshirt og jeans, og hvad modens hastige tempo ellers dikterer. Det er netop styrken for mange af fagene, der er repræsenterede her. De mestrer tid. Og den kan de give videre til deres kunder gennem nøje bearbejdede kreationer.

Fælles for de fleste af deltagerne var en insisteren på materialerne som den primære kilde til den bæredygtighed, der indrammede årets opvisning. Og det var typisk enten via yppig kvalitet eller finurlig genbrug af allerede eksisterende materialer, som for eksempel den svenske skrædder Kristina Thilen, der viste en kjole lavet af en gammel kjole fra 60’erne.

Et højdepunkt var Hanne Harnovs fine læderkreationer skabt af skind fra køer i madproduktion. Nok ser hendes ting hverdagsvenlige ud, og det er i selv også en styrke blandt mange festindslag, men håndværket er stadig gedigent. Det kunne man se på en buksedragt i det, der lignede ruskind, der tog sig flot ud, og som kunne gå direkte fra catwalken og ud på gaden.

Også Mott Skrædderi, med herreskrædder Karina Mott i spidsen, viste forståelse for livet på gaden. Her var det igen materialerne, der var i fokus i en ellers klassisk æstetik. Hendes take på bæredygtighed hviler på høje krav til producenterne i alle led af værdikæden, så hun kan tilbyde et så etisk forsvarligt slutprodukt som muligt. Med respekt for planet og dyr og os alle. Hendes tre indgange var holdt i brune toner, og især en herreuldfrakke i en vævning i forskellige nuancer af brun med raglanærmer strålede virkelig i al sin enkelthed. Den var nemlig brugbar.

Showet blev afsluttet af Det Kongelige Teateres kostume- og maskørafdeling. Fotograf: Allan Bjerre.

Miniaturehattenes mester

Det er også værd at fremhæve flere af hattemagerne. Frida Barfod, for eksempel, der uden for opvisningen er kendt for sine samarbejder med blandt andre designerne Lærke Valum og Nicholas Nybro. Til showet viste hun to hatte i blå og hvid med kæmpe skygger og med kant i fjer og garn, der skabte en dynamisk bevægelse ned ad catwalken for hvert skridt modellen tog. Det var tydeligt at se, at Frida Barfod både er uddannet fra det Kongelige Teaters hatteafdeling og fra KADKs modelinje. Hattene var en perfekt blanding mellem det teatralske og det moderigtige, og man kunne sagtens se dem på en catwalk under en modeuge.

Men også hattemager Peter Robert Hornskov skilte sig ud – især for sit showmanship. Han sendte en nydeligt klædt mand ud i en pænt skåret en-knapsfrakke og bowlerhat ned ad catwalken. Men det egentlige show foregik i en mappe, som han gik med i hånden. Den stod åben og åbenbarede miniatureudgaver af hattemagerens arbejde. Til stor glæde for publikum, der på den måde kunne opleve endnu flere eksempler på hans kunnen. Og få et grin. De var desuden lavet af hatte fra 1940’erne og taler derfor ind i genanvendelsestanken, som flere udstillere gav prøver på.

Der var masser at komme efter til Laugenes Opvisning. Jubilæumsudgaven beviste, at håndværket langt fra er dødt. Snarere tværtimod. Det symboliserede de studerende, som også havde fået podieplads i år, på mange måder. De giver nemlig en tro på, at næste generation sagtens kan tage håndværket alvorligt – selv i en tid, hvor den hurtige og standardiserende mode dominerer.