Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Lovechild 1979 SS20
Alle nyheder, Indland, Modeuge

Ny venue-deadline skal sikre bedre logistik under Copenhagen Fashion Week

For at optimere Copenhagen Fashion Weeks officielle kalender er der fremover deadline for venues to måneder før showstart – det første af flere nye initiativer, der skal skabe mere luft i kalenderen.
For at optimere Copenhagen Fashion Weeks officielle kalender er der fremover deadline for venues to måneder før showstart – det første af flere nye initiativer, der skal skabe mere luft i kalenderen.

Når Copenhagen Fashion Week fremover fylder modebranchens kalender med shows og præsentationer, skal de helst falde som perler på snor. Derfor lancerer modeugen nu det første af en række nye initiativer, der skal mindske forsinkelser og optimere den officielle kalenders logistik mellem shows og præsentationer. Nemlig en langt kortere venue-deadline for alle brands.  En deadline, der i år hedder den 25. november 2019, altså en måneds tid efter selve ansøgningsfristen for shows, der i år falder den 23. oktober 2019.

Initiativet med den fremrykkede venue-deadline er det første af flere, der skal sikre mere luft i den nu meget intensive kalender. Derfor er den også afgørende for en endelig bekræftelse af show- og præsentationstid. Hvis oplysninger om venue ikke er registreret på den pågældende dato, vil en eventuelt given show- eller præsentationstid forblive foreløbig.

“Copenhagen Fashion Week er i dag den største og eneste modeuge i Skandinavien. Det medfører en øget presseomtale og interesse fra brands i at være en del af den officielle kalender, hvilket sætter større krav til logistikken bag. Med den fastsatte venue-deadline er ønsket at skabe et godt flow i kalenderen ved blandt andet at kunne minimere transporten mellem shows. Vi håber, at alle brands vil tage godt imod dette nye initiativ, så vi i fællesskab kan nedbringe antallet af forsinkelser og logistiske udfordringer og på den måde skabe en endnu mere attraktiv modeuge, end vi i forvejen har,” uddyber Marie Brøbech, Head of Brand Relations.

Ansøg om plads på den officielle kalender for Copenhagen Fashion Week her.