Iværksætter og designer Klaus Samsøe er på en mission for at gøre cirkulær økonomi til en hverdagsmanøvre.

Med mærket Leftover, som han startede i 2017, sideløbende med basismærket Pullover, skaber han herretøj lavet udelukkende af genanvendte tekstiler fra De Forenede Dampvaskerier (DFD) i et design, der er et let afkodeligt, grafisk båret og fuld af multifunktionelle løsninger.

Han er især kendt som den ene stifter af Samsøe & Samsøe, der blev grundlagt i 1992. Først som smykkeforretning i Studiestræde i København. Siden som et tøjbrand med cirka 30 forhandlere og med fokus på strik, cardigan og T-shirts med print, som blev båret af bands som Dizzy Mizz Lizzy, Sort Sol og Lars H.U.G. Efter ti år blev Samsøe & Samsøe solgt videre og udviklede sig herfra til det mærke, vi kender i dag.

Men nu skal Leftovers hverdagscirkularitet for alvor ud over rampen, fortæller Klaus Samsøe, der finansierer opstarten af mærket på private label design for festivaler som Roskilde Festival, Northside og Tinderbox samt igennem Pullover, der har knap 50 forhandlere i Europa, Japan og USA.

Leftover SS20.

Flyveklart koncept

Inspirationen bag brandets æstetik kommer fra monokrome pionerer som Raf Simons og Helmut Lang og fra Off-White, der generelt fylder meget i tidens herremoden. De designmæssige udfoldelser hviler på enkle silhuetter og genkendelige styles som hættetrøjer, cardigans og forskellige variationer af skjorter og bukser med grafiske detaljer og indlejrede bæredygtighedsprincripper: Ud over de genanvendte materialer er der for eksempel påknappede printpatches på flere sweatshirts, som er vendbare og derfor kan udskiftes løbende. Pludselig har man ikke bare én, men to, tre, fire forskellige styles i én.

“Ideen er, at du køber en grundmodel, og så kan du købe løse dele som prints med knapper og patches med velcrotape alt efter behov. Så kan det samme produkt tage sig forskelligt ud alt efter dit humør. På den måde er du selv med til at give tøjet en langt længere levetid,” siger han og nævner i samme ombæring en anden designfeature, hvor han bevarer stregkoderne fra forklæderne, der har været brugt på forskellige restauranter i det danske land, på de færdige produkter. Men hvorfor efterlade tydelige beviser på tøjets tidligere liv?

“Det handler om troværdighed. Stregkoderne er dokumentation for, at det, jeg siger omkring genanvendelighed, er rigtigt. Det betyder, at en kunde i Tokyo kan se, at tekstilet faktisk kommer fra Noma. At det har en historie, som jeg bygger videre på. Det er god storytelling, og noget som mange godt kan lide, når de køber et relativt dyrt produkt som mit,” siger han og fortæller, at ambitionerne for mærket er store. Det samme er potentialet for at opskalere produktionen, da DFD dagligt kasserer op mod to ton tekstiler, som bare venter på at få nyt liv.

“Der er masser af råvarer, så Leftover kan potentielt blive kæmpestort. Men det er vigtigt for mig, at det bliver med en organisk vækst for øje. Det skal ikke være noget med at tredoble omsætningen år for år. Jeg vil gerne holde min produktionen i Danmark, så vidt muligt, men det kan blive svært, hvis Leftover vækster meget. Jeg er kæmpe tilhænger af at udnytte ekspertisen i Danmark, det har jeg været siden min Samsøe & Samsøe-tid, hvor alt blev lavet i Danmark,” siger han og fortæller, at ambitionen er, at også Pullover skal produceres i Danmark i stedet for Italien som nu.

“Måske kan jeg lave en systue i Danmark, hvis Leftover vokser ud af min københavnske skrædders lokaler.”

Leftover.

Tidlige bæredygtige tanker

Klaus Samsøe er lidt af en pionér inden for bæredygtig mode herhjemme, og det selvom det aldrig har været det mest påtalte element i hans karriere. Men allerede inden han stiftede Samsøe & Samsøe fyldte tanker om genanvendelse og langtidsholdbarhed i hans virke – længe før der kom ord på det. Et eksempel på det, er de smykker og skulpturer af aflagte materialer, han lavede i 80erne inspireret af London-butikken One/Off, der havde skabt et helt univers omkring kasserede artefakter.

Så da den første Samsøe & Samsøe-kollektion så dagens lys i start-90erne var den selvfølgelig produceret af overskydende metervarer fra Hummel. Op gennem 90erne arbejdede han videre på forskellige re- og upcycling projekter, hvor nogle endda blev udstillet på forskellige designmuseer, inden han i 2002 fik det samarbejde med DFD på benene, som nu spiller en essentiel rolle for Leftover. De har i over 15 år arbejdet sammen om genanvendelse af kasserede tekstiler, og det har siden har ført ham i endnu flere bæredygtige retninger – blandt andet som medstifter og partner i Really sammen med Kvadrat, der specialiserer sig i netop genanvendelse af tekstiler.

“Jeg startede med at lave one-off produkter i 00erne ud af rullehåndklæder fra DFD. De solgte ret godt i Japan. Det var dog primært enkeltstående opgaver. Der bliver talt meget om genanvendelse og cirkularitet nu her. Hvad kan man gøre, og hvordan gør man det? Det er Leftover et hverdagsegnet svar på,” siger Klaus Samsøe og fortsætter:

“Med genanvendelse handler det om at finde ud af, hvilke ting, der er lettest at bruge. Jeg bruger for eksempel kasserede forklæder fra restauranter som Noma og Sticks and Sushi, fordi de er kraftige i kvaliteten. De får også en fantastisk patina med tiden. Det er et godt materiale, fordi det er fast i vævningen og der samtidig er mange solide kanter, som man kan udnytte i nyt tøj. Jeg prøver at gøre så lidt med tingene som muligt, så jeg bruger for eksempel eksisterende sidesøm og sammensyninger i mine design.”

Leftover SS20.

Salgsudvidelse og selvkritik

Men selvom man er så rutineret i faget som Klaus Samsøe, er det ikke nødvendigvis nemt at få stablet et succesfuldt brand på benene. Leftover har allerede flere danske forhandlere, heriblandt Kul og Koks i Kolding og Gute Mensch og Achtung på Bornholm, men ambitionerne peger mod udlandet. Det kræver dog både en mere strømlinet kommunikation og velfungerende distributionskanaler, har Klaus Samsøe erfaret efter han deltog i den store italienske herremesse Pitti Uomo i juni, omgivet af rutinerede herremærker som Norse Projects og Soulland under Revolvers Scandinavian Manifesto-afdeling.

“Jeg har givet mig selv 2020 som en form for fjumreår, hvor jeg skal få styr på distributionen, så jeg er helt klar på det internationale salg i 2021. Det var interessant for mig at deltage på Pitti Uomo med Revolver. Det var en måde for mig at finde ud af, hvordan Leftover fungerer i det store udland. Teste om jeg er dygtig nok. Jeg fandt ud af, at jeg skal være bedre til at kommunikere mærket. Helt konkret skal der for eksempel være skrift og information på japansk. Alt var på engelsk. Jeg skulle ofte vride mine forklaringer ud til de mange japanske indkøbere, der besøgte standen,” siger han og henviser til, at det japanske marked er et af hans primære mål grund af befolkningens fremtrædende forhold til affaldssortering og genanvendelse, som ifølge Klaus Samsøe slår Danmark med længder.

“Leftovers æstetik er primært sort-hvid, og så kan det være svært at skille sig ud med på en messe som et relativt nyt brand. På Pitti Uomo var jeg ikke skarp nok til at fortælle om genanvendelseskonceptet, som netop er det, der adskiller os fra mængden” siger han og afslutter:

“Pitti Uomo var en gavnlig læringsproces for mig, som gav mig mange, primært internationale kontakter, men også lærte mig om mine og brandets svagheder, som jeg kan arbejde på at styrke fremadrettet.”