Hofmann Copenhagen, Odd Fellow Palæet, torsdag den 8. august 2019, klokken 11.00

Man kan ikke fortænke Heidi Hofmann i at være forelsket i stilen fra 1940’erne, hvor selv den værste hedebølge ikke kunne få kvinder til at gå på kompromis med deres look i taljerede sommerkjoler med stofbetrukne knapper, et par pæne sko og en rød løbestift, når man i disse dage kigger sig omkring i Københavns gader og tror, man er landet i et campingland domineret af gæster i outdoor-tøj, bare fordi det er en lille smule varmt.

Og Heidi Hofmann er konsekvent i sin fascination af det ellers metervare-knappe krigsårti. Det har været omdrejningspunkt i hendes kollektioner siden starten i 2011, og hun har fået en stærk fanbase med sine feminine kjoler. Især en tilbagevendende model i patchwork af både mønstret og ensfarvet stofoverskud, som både er et bæredygtigt statement og en praktisk måde at være ressourcestærk på.

Heldigvis laver hun ikke kostumer fra en svunden tid, men tøj til tidens kvinder. Hun tager afsæt i dyderne og til en vis grad looket fra 1940’erne, så kender man sin modehistorie, kunne man nikke genkendende til detaljer som korte puf- og vingeærmer, taljering, rosenknop- og rombeformede prints, stofbetrukne knapper og krøllet crepe på hendes tredje opvisning under Copenhagen Fashion Week.

Denne gang havde hun set på æraen gennem et par 70’er-briller, så den feminine nostalgi fik et mere opdateret præg. Hun havde skævet til billeder af Jackie Kennedys excentriske kusine, Edie Bouvier, som bandt tørklæder på piratmaner om hovedet (mest fordi hun tabte håret!) og fanget detaljer fra årtiets London-designere som Jean Muir og Biba i de flydende linjer på kjoler og bluser med store flæsebesatte ærmer og broderie anglaise i hvid, rød og sort med hudfarvet underfoer.

Som noget nyt havde hun været en tur på museet Davids Samling og blevet inspireret af en gammel vase til et stilistisk rent og grafisk velegnet kysseprint, som hun strøede ud i pink-røde farver på lys bund i en viskose, og endnu flottere som tryk på organza i festlig rød og sexet sort samt dydig hvid, så den kunne bruges af den modige brud.

Midt i alle de feminine, bløde linjer i vide bukser og bløde skjortejakker, bluser og kjoler var det flot at se referencerne fra 40’erne og 70’erne forenet i nogle få stykker tailoring i forvasket, sildebensvævet japansk denim. Den lange figursyede jakke – med slåede knapper! – havde bredt revers og kunne bruges til en næsten Carnaby-kort nederdel af samme stof, uden at man ville føle sig som et omvandrende stykke nostalgi.

Se hele kollektionen her.