Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, Indland, Modeuge, SHOWANMELDELSE

Kongerne af det kommercielle marked indtog Copenhagen Fashion Week

Forventningerne var skruet helt i top, da danske Samsøe & Samsøe præsenterede sin SS20 kollektion i SMK’s modernistiske tilbygning, som var med til at udfolde historien om det klassiske skandinaviske brand.
Forventningerne var skruet helt i top, da danske Samsøe & Samsøe præsenterede sin SS20 kollektion i SMK’s modernistiske tilbygning, som var med til at udfolde historien om det klassiske skandinaviske brand.

Samsøe & Samsøe, SMK, onsdag den 7. august 2019, klokken 18.00

Der er fart på Samsøe & Samsøe, der med sine nu 19 år på bagen, blot synes at accellerere hurtigere og hurtigere, når det kommer til at vinde markedsandele. Senest er Storbrittaniens under deres erobring og overskuddet på tocifrede millionbeløb vidner om, at her er et brand, der ikke sådan lige har tænkt sig at stoppe op. Og det understregede Samsøe & Samsøes stortanlagte – og første nogensinde – show under Copenhagen Fashion Week da også.


Samsøe & Samsøes designs er kendt for at emme af Skandinavien, hvor den utilitaristiske energi forenes med minimalistiske snit til en overkommelige pris. Det succesrige brand kender sin forbruger og går hverken på kompromis med kvalitet eller finish, og det skete heller ikke her, hvor kollektionen blev vist på Statens Museum for Kunsts hvide marmorgulve med Østre Anlæg som levende grønt bagtæppe.

SS20-kollektionen fremstod fuldendt om end emkel i fin sammenhæng med Samsøe & Samsøes kendetegn, hvor anvendelighed og komfort smelter sammen med en personlig stil, vi som forbruger selv skal tilsætte. Kollektionen var inspireret af det 20. århundredes moderne design bevægelse i Danmark, som resulterede i rene, funktionelle silhuetter til både mænd og kvinder, farver i det jordnære, midnatsblå og støvede rosa samt et nostalgisk nik til Kay Bojesens ikoniske træfigurer i printet.

Farveholdningens dæmpede udtryk blev brudt af enkelte karrygule, lyserøde og syrenfarvede styles. Flotte skræddersyede herrebukser, tunge beigefarvede striktøjer og mønstrede skjorter klædte mændene. Mens de kvindelige modeller var klædt i ternede oversize skjorter, løse maxikjoler og bøllehatte med store skygger, der nok er blevet genintroduceret i modebilledet, men som vi nok skal holde ved og ønske at udvikle på ved flere sæsonener endnu.

Samsøe & Samsøes ready-to-wear-kollektion kommunikerede direkte til deres unge forbruger og beviste samtidig, at nok rammer de bredt, men de er også både relevante og oplagte på showniveau – det måtte bare gerne have været lidt længere.

Se hele kollektionen her.