Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Britt Sisseck

Få hjælp til vækst: Fashion Growth har åbnet for ansøgninger

Trænger du til sparring til at få forretningen til at vokse? Så kan du nu ansøge om at komme i betragtning til Fashion Growth-programmet.
Trænger du til sparring til at få forretningen til at vokse? Så kan du nu ansøge om at komme i betragtning til Fashion Growth-programmet.

Nu er det igen tid til at ansøge om at komme med i Fashion Growth, et vækstprogram ledet af Christian Stadil, der bringer små og mellemstore mode- og livsstilsvirksomheder sammen med investorer. Sidste år vandt Suitsyou By Sjölin førstepladsen for deres skræddersyede budgetjakkesæt, og Britt Sisseck vandt andenpladsen for sit skjortekoncept.

I samarbejde med Danske Bank udvælger Headstart Fashion de virksomheder, som får mulighed for at møde investorerne. Forinden vejledes de af advokat og investor Carl Erik Skovgaard Sørensen, der vil klæde virksomhederne på til at præsentere deres vækstpotentiale for investorerne den 24. oktober 2019 til et større event på Aarhus Teater.

Bliver man en af de heldige vindere, kan man se frem til mentortimer med investorer fra investorpanelet, ti timers rådgivning ved Deloitte samt strategisk sparring ved Danske Banks vækstrådgivere. Vinderen af førstepladsen vil desuden få et års gratis medlemskab af Dansk Mode & Textil.

Den gode ansøgning indeholder en tydelig idé og baggrund for brandet, overvejelser om produkt, koncept, kunder, marked, planer for salg og markedsføring samt handlings- og udviklingsplan og budgetter.

Ansøgningen skal sendes info@headstartfashion.dk senest den 27. juni klokken 12.00.

Læs mere om Fashion Growth her.