Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Beyoncé for Adidas

Adidas skriver kontrakt med verdens største popsangerinde

Det tyske sportsbrand med danske Kasper Rørsted i front har indgået langvarigt samarbejde med det verdenskendte popikon Beyoncé og hendes brand Ivy Park.
Det tyske sportsbrand med danske Kasper Rørsted i front har indgået langvarigt samarbejde med det verdenskendte popikon Beyoncé og hendes brand Ivy Park.

At det tyske sportsmærke Adidas formår at tiltrække nogle af verdens største kendisser er endnu en gang blevet slået fast. Til brandets stjerneportefølje, der allerede tæller navne som Kanye West, Kylie Jenner, Pharrell Williams og Stella McCartney, har brandet netop tilføjet verdens måske største popstjerne Beyoncé.

Det sker efter, at Beyoncé i slutningen af 2018 valgte at købe Topshop-ejer Philip Green ud af hendes sportsbrand Ivy Park, som hun stiftede i 2016. Det nye samarbejde med Adidas inkluderer nemlig både hende selv som kreativ partner, men også Ivy Park, der nu relanceres under Adidas-paraplyen. Sammen skal de lave både sportstøj- og sko. Et samarbejde, der ifølge sangerinden selv er “et partnerskab for livet.”

“Adidas har haft stor succes med at skubbe til de kreative grænser. Vi deler filosofien om at sætte kreativitet, vækst og social ansvarlighed forrest, når det kommer til at drive forretning. Jeg ser frem til at relancere og udbygge Ivy Park på en global skala med en bevist dynamisk leder,” udtaler hun i en officiel pressemeddelelse på Adidas’ hjemmeside. Eric Liedtke, medlem af bestyrelsen i Adidas, supplerer:

“Som sportsmærke udfordrer Adidas status quo og skubber til grænserne for kreativitet gennem sin open source tilgang. Beyoncé er en ikonisk skaber, men også en anerkendt leder, og sammen har vi mulighed for at inspirere til forandring og give styrke videre til den næste generation af kreative skabere,” siger han.

Det nye partnerskab mellem Adidas, Beyoncé og Ivy Park vil resultere i fælles udvikling af nye produkter indenfor både sport og livsstilskategorien. Hvornår samarbejdet officielt lanceres er dog endnu ikke offentliggjort.

LÆS OGSÅ:

Danske Kasper Rørsted sætter ny rekord for Adidas