Mindre styling og mere design fra internationale Heliot Emil

Heliot Emil, 311 FPS, The Lab, onsdag den 30. januar, klokken 15.00.

Heliot Emils univers er ikke dansk. De peger så meget mod udlandet, som nogle gør i den danske modeuge. Man mærker tydeligt at Julius, den ene af brødreparret Juul, der også inkluderer Victor, har haft sin gang i New York. Og på samme tid at han ikke er klassisk uddannet i at lave tøj. Han er derimod uddannet i kreativ kommunikation – og dét beviser han gang på gang med det gennemførte univers, der for Heliot Emil strækker sig over nøje udtænkte invitationer, den stærkt kuraterede Instagram-profil og selvfølgelig showet, der underbygger brandets særprægede, futuristiske og nærmest anarkistiske tilgang til designfaget, der kommer af ikke at være præget af en designskole.

Evnen til at bygge brand og mystik blev i den grad understreget op til denne sæsons show, der blev afholdt i et af The Labs fotostudier på grænsen mellem Østerbro og Nørrebro. Location var hemmelig indtil meget kort tid før showet. Så der var på forhånd lagt i kakkelovnen til et usædvanligt show. Når man på forhånd lægger op til spektakel, så skal man også følge det til dørs. Men det gør Heliot Emil også.

I den ene ende af fotostudiets rumlige sfære var et hvidt backdrop og ditto hvidt gulv dekoreret med forskellige hvide og gennemsigtige plastikvægge, som modellerne skulle bevæge sig mellem. En detalje kun få fik glæde af, da størstedelen af showets siddepladser var vendt væk fra den ende. Men det var garanteret flot for fotograferne.

Ved showstart blev lyset slukket i studiet, hvorefter dystopisk og larmende musik bragede ud gennem højtalerne og anmassende og aggressivt mindede dig om, at Heliot Emil skaber tøj til en fremtid, der hverken er rar mod øregange eller menneskekroppe. Og at du bare har at være klar til en verden på randen af undergang. Heliot Emils drenge og piger var dog klædt på til strabadserne med tekniske elementer og outdoor-detaljer som karabinhager, variationer over knappelukninger, forskellige udgaver af skudsikre- og beskyttelsesveste og trekking-sneakers. Men også mange dekonstruerede og asymmetriske fortolkninger af bomberjakken dannede et beskyttelseslag mod den dystre fremtid.

Det dystopiske blev yderligere understreget af at flere modeller bar liggeunderlag samt tasker, der mindede om sorte bokse – dog her i sølv – fra en nedstyrtet flyvemaskine. Kollektionens udgangspunkt var da også piloters synstests, der gør, at de skal kunne genkende flymodel- og nummer i løbet af 1/220-del af et sekund og spørgsmålet omkring, hvad der sker, når man udfordrer synets ramme. Igen et nik til undergang og fare i en kollektion, der endnu engang var fortrinsvis monokromatisk i farverne grå og sort i primært techy materialer, der altså ikke altid er super flatterende for en kvinde- eller mandekrop. Denne sæson var der tilføjet nogle fine oversize og croppede striktrøjer, hvoraf den ene havde detaljer, der kunne ligne en slags plastisk fusionering mod den sarte uld, der også var tilstede.

Kollektionen bød generelt på mange fortolkninger over den samme afklædt/påklædt dikotomi, som brandet har eksperimenteret med længe. Oftest i looks opbygget som en kollage af lag i en asymmetrisk fusion mellem 90’ernes delikate stroptoppe og en utilitaristisk og militaristisk hårdhed. Bedst tog kollektionen sig ud, når Heliot Emil gav prøver på tailoring, som et kvindelook med slå-om-lukning og karabinhage-bælte, eller når modellerne rent faktisk bar outfits, der dækkede hele kroppen, og som ville kunne ses i det københavnske bybillede.

Det var rigtig rart at se Heliot Emil levere et show, der var knapt så præget af styling, som de forrige shows har været. De kan sagtens lade tøjet, musikken, location og deres gennemførte univers tale for sig selv.