Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Henna Lampinen.
MODEUGE

Finsk designer vinder Designers' Nest

Denne sæsons udgave af Designers' Nest er netop løbet af stablen. Vinderen blev Henna Lampinen fra Aalto University.
Denne sæsons udgave af Designers' Nest er netop løbet af stablen. Vinderen blev Henna Lampinen fra Aalto University.

Designers’ Nest har gennemgået en rivende udvikling det seneste års tid. Fokus er blevet skarpere, konkurrencen er mere internationalt funderet, og så er deltagerantallet skåret kraftigt ned. Den første udgave af den relancerede talentkonkurrence er netop løbet af stablen, og vinderen blev Henna Lampinen fra Aalto University.

Juryen skulle som sædvanlig bedømme fem outfits fra hver af de i alt ti unge designeres afgangskollektioner og bestod igen i denne sæson af internationale modepersonligheder:

  • Tiffany Godoy, Editor-in-chief, Instagramazine @th_rlty_shw
  • Janosch Mallwitz, Senior Designer, Dior Homme
  • Naomi Itkes, Stylist og konsulent, Purple Fashion, Buffalo Zine og RBN
  • Mariasole Pastori, Talent Acquisition Manager og Head of Fashion, Accessories and Jewellery EyesOnTalents.com
  • Ane Lynge-Jorlén, Kreativ direktør, Designers’ Nest

Det stærke felt var udgjort af studerende fra KADK, Designskolen Kolding, The Swedish School of Textiles, Beckmanns College of Design, Oslo National Academy of the arts samt Aalto University School of Design, der havde hele fire designere udvalgt til finalen. De dystede i dag om hovedpræmien, som består af et betalt ophold på UEDA College of Fashion i Osaka, en pengepræmie på 50.000 kroner og en udstilling i den danske konceptbutik Black Store.

Andenpladsen gik til Tulli-Tytti Koivula, mens Ali Akbari fik en tredjeplads.