Smykkedesigner Trine Tuxens nye butik ligger på Gammel Kongevej 82 på Frederiksberg og leder med sin smalle facade, jerngitter og markise tankerne hen på en parisisk boghandel. Da jeg ankommer få dage før åbningen, er hun sammen med sin medarbejder, kunstneren Camilla Skov, ved at lægge sidste hånd på indretningen. Trine Tuxen selv ligger under et massivt træbord midt i lokalet og sliber benene på det, der skal blive butikkens centrum. Bordet er specialbygget til butikken og kan minde om en hestebønne eller en malerpalet i sin form.

“Bordet er inspireret af et klassisk arbejdsbord til guldsmede med et buet indhak, så man sidder helt inde i arbejdet og har ting hele vejen omkring sig. Det er mit yndlingssted i butikken,” fortæller Trine Tuxen og inviterer mig til at prøve pladsen. “Er det ikke den fedeste fornemmelse at sidde der?”

Og jo, det er det. Tanken bag bordet er da også, at det skal invitere kunderne til at sætte sig ned og få en dialog med Trine Tuxen om hendes smykker. De smykker har hun lavet siden 2012, hvor hun som 28-årig fik en hofteskade, der stoppede hendes dansekarriere og i stedet fik hende til at ville professionalisere sin hobby. Hun satsede alt på at starte Trine Tuxen Jewellery op, og allerede året efter var hun i gang med show-samarbejder med blandt andre Astrid Andersen og Stine Goya – til sidstnævnte skabte hun en ørering med små kugler op langs øret, som der blev lagt mærke til internationalt.

Facaden på Trine Tuxens nye butik. Fotograf: Nikolaj Rohde Simonsen.

Dialoger skal vække smykkernes historie til live

I starten skabte Trine Tuxen alle sine smykker i hånden på bestilling udfra en dialog om, hvad hendes kunder søgte. Den dialog er gået tabt i takt med at efterspørgslen på hendes ting steg. I de seneste tre år har hun fået sine smykker produceret på en fabrik i Bangkok for at kunne levere til de mere end 30 forhandlere i både Danmark, Europa, Japan og USA.

“Jeg savner at vide, hvem der køber mine smykker, og hvordan de bliver brugt. Derudover er det vigtigt for mig, at kunderne kender tankerne bag mine designs, så de nemmere knytter sig til dem. Jeg ved jo godt, at butikspersonalet hos mine forhandlere ikke kan stå og fortælle alle om historien bag en ørering eller en halskæde – og det forventer jeg heller ikke. Men netop derfor åbner jeg nu min egen butik, så mine historier ikke går tabt,” fortæller Trine Tuxen om overvejelserne bag butikssatsningen og den store interesse for astrologi og fødselssten, der ofte inspirerer hendes arbejde. Hun planlægger af samme grund også selv at stå i lokalerne på Gammel Kongevej, hvor hun også vil sælge et nøje kurateret udvalg af keramik, sten og røgelse, der skal understøtte universet omkring brandet.

“Når folk kommer ned i butikken, skal det føles som om, de kommer på besøg hjemme hos mig. Her skal altid være kaffe på kanden, så vi kan sætte os ned og få en god snak. Jeg kan godt lide tanken om, at kunderne interagerer med stedet og har lyst til at hænge ud her,” siger hun og fortæller, hvordan hun i samme ånd har inviteret gadens mange andre guldsmede og smykkebutikker med til sin åbning i håb om, at de i fællesskab kan udnytte det potentiale, der ligger i at være “et smykkekvarter”.

Ingen investorer

Trine Tuxen har i forhold til sin virksomhed altid lagt en ære i at være selvfinansieret og har derfor ingen investorer eller partnere i sin forretningsplan – heller ikke med denne butik eller i drømmen om at åbne flere. Med undtagelse af et mindre lån fra hendes forældre til at starte produktionen op i Bangkok, har hun aldrig brugt penge på forretningen, som ikke allerede var tjent.

Det er også først indenfor de seneste tre år, at hun er begyndt at udbetale løn til sig selv. Det skete efter produktionen i Thailand gjorde det muligt for hende at skalere op og fremstille smykkerne i et helt andet tempo end hidtil. Dermed blev det også muligt for hende at åbne webshop og her sælge sine kollektioner uden fordyrende mellemled – den samme strategi hun håber at opnå med butikken, hvor hun også er eneste led mellem produktion og salg.

“Det kan også kun lade sig gøre at drive forretning på denne måde, fordi jeg ikke har mand og børn at tage hensyn til. Det er bare mig og min lille lejelejlighed på Nørrebro,” runder Trine Tuxen af, inden hun vender tilbage til bordbenene på det buede bord, der skal stå klar til åbningen.

Fotograf: Philip Messmann