Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Monkey Glasses er en af de modevirksomheder, der driver forretning ud fra FNs Verdensmål
Alle nyheder, Indland, Strategi

Er der forretning i FNs Verdensmål?

Dansk Initiativ for Etisk Handel inviterer små og mellemstore virksomheder til workshop, hvor de bliver klædt på til at bruge Verdensmålene strategisk.
Dansk Initiativ for Etisk Handel inviterer små og mellemstore virksomheder til workshop, hvor de bliver klædt på til at bruge Verdensmålene strategisk.

Det kan være en god forretning at integrere bæredygtighed i sin forretningsmodel. Det viser syv case studies, som Dansk Initiativ for Etisk Handel, DIEH, har foretaget. En af måderne, man kan gøre sin virksomhed mere bæredygtig, er at arbejde med af FNs Verdensmål for en bæredygtig fremtid. Efter de 193 medlemslande i 2016 blev enige om i alt 17 mål har de fungeret som pejlemærker, som landende forpligtede sig til at arbejde efter. Ambitionen er at komme fattigdom og ulighed til livs, sikre alle retten til god uddannelse og bedre sundhed, anstændige jobs til alle og mere bæredygtig økonomisk vækst gennem en transnational indsats. Men hvordan bruger man dem i praksis i modebranchen?

Det kan du måske få svar på, når DIEH i samarbejde med Nille Skalts, der er ekspert i bæredygtig virksomheds- og forretningsudvikling, inviterer til workshop. Her får du inspiration fra andre virksomheder og deres måde at gribe Verdensmålene strategisk an, samt konkrete redskaber til at gøre både din virksomhed og verdenen omkring dig mere bæredygtig – og derfor attraktiv for fremtidens modeforbrugere.

Der bliver i alt holdt fire workshops, alle støttet af Udenrigsministeriet, med hver deres branchefokus. Workshoppen for tøj og tekstil afholdes i samarbejde med Dansk Mode & Tekstil og WEAR i Herning den 21. november 2018.

Som afrunding på de fire workshops inviteres man desuden til et match making workshop på Børsen i København den 10. december. Her vil virksomheder, NGOer, brancheforeninger, fagbevægelser og andre modeaktører speed-date for at finde ud af, hvordan man kan samarbejde og skabe forbindelser gennem Verdensmålene.

Workshopsne er gratis for små og mellemstore virksomheder. Du kan tilmelde dig workshoppen for tøj og tekstil her.