“Det gør langt mere ondt at miste en ring end et par sko”

Hvad er det i grunden, der gør, at smykker ofte har så stor både samfundsmæssig og personlig betydning? At de er så universelt et fænomen? Chris Pedersen har gjort det til sit speciale at dykke ned i visuelle og kulturelle fænomener for at forklare det samfundsmæssige hjul, vi alle lever i. Og denne gang zoomer han sammen med sin kollega og redaktør Lone Bodholdt ind på netop smykkernes verden med DRK programserien ‘Smykker’ for at finde svar på den mening, vi tildeler dem.

“Der er en dualitet i smykker. På den ene side repræsenterer de jo moden og er en del af den. Men på den anden side opfatter vi dem som mere langtidsholdbare end tøj. Vi fortæller om vores liv og livshistorie gennem smykker. Både som individer og som samfund. Smykket er dér, hvor vi kan lære om vores egen familie og samtid, men det er også med dem, at man kan placere malerier eller royale kredse historisk,” fortæller Chris Pedersen om sin personlige fascination af smykker, som er baggrunden for hele programserien. Han tilføjer:

“Smykker fortæller om de ting, vi interesserer os for i samtiden. Lige nu har vi for eksempel en trang til langsommelighed, og så træder kunsthåndværket frem. I 80erne var det dekonstruktivisme, der prægede vores tankegang. Her begyndte guldsmedene at bruge alle mulige mærkelige materialer i deres værker. Og da kvinderne i samme årti fik store skuldre på tøjet, fordi de skulle på arbejdsmarkedet, fik tøjet følgeskab af store armbånd og øreringe. I individkulturens højdepunkt i 90erne har Carrie fra Sex and the City en halskæde med sit eget navn på. Det tøj, vi tager på, repræsenterer de værdier, vi har i verden. Men smykker gør det nok i endnu højere grad.”

Smykker bærer på følelser

En af de ting, Chris Pedersen er blevet særligt opmærksom på i løbet af processen med det nye program, er de følelser, der er forbundet med smykker. Tidligere har han aldrig forbundet smykker med sit eget følelsesliv, men det ændrede hans moders død denne sommer på.

“En af de ting, der skete efter min mor var død, var, at min far lagde alle hendes smykker frem på skænken derhjemme. Og hver gang jeg kommer hjem nu, får synet af smykkerne mig til at tænke på hende, og huske på, hvordan hun var. Gennem dem mindes jeg hende,” forklarer han og fortæller i samme øjeblik om en episode fra programmets tilblivelse:

“Vi fulgte en pantelåner, der smelter smykker om for penge – et erhverv, som faktisk er blomstret op igen efter finanskrisen. At se pantelåneren tage et helt fad af guld og kæder, kors, margueritter og andre klassikere, vi alle kender, og helt usentimentalt hælde hele bakken nede i en smeltemaskine, var en meget speciel oplevelse. Det var faktisk en fuldstændig fysisk fornemmelse af at smelte folks erindring væk. Det var ikke en overraskelse som sådan, men et meget konkret billede på, hvorfor smykker betyder noget. Man kunne nærmest se familiehistorier gå op i røg. Som forskeren Sisse Tannerup, hvis tanker omkring erindringer og smykker ligger til grund for programmet, siger: ‘når man smelter smykker, smelter man erindringen væk’,” fortæller Chris Pedersen.

“De fleste kan genkende det, at man taber eller mister en halskæde eller en ring og bliver langt mere ked af det, end hvis det var et par sko man havde mistet.”

Moden kan lære af smykkeverdenen

Chris Pedersen havde sin gang i modebranchen i mange år, inden han for et par år siden startede på DR. Efter at have lavet denne programserie, har han derfor en klar forestilling om, hvad modebranchen kan lære fra smykkeverdenen.

“Vi kan lære noget om langtidsholdbarhed. Vi står midt i en tid, hvor vi forbruger tøj i en helt ekstrem grad. Der kunne modebranchen have glæde af at se på smykkernes håndværk, og den måde man forholder sig til dem på. Tøj og smykker fortæller jo mange af de samme ting som moden, men vi knytter os stærkere til smykkerne, beholder dem og lader dem gå i arv,” siger han og tilføjer, at selvom smykker er en del af modebilledet, er de det alligevel ikke helt.

“Smykkemoden forandrer sig langsommere. Tøjmode skifter fra sæson til sæson, men med smykker går der flere år, før man kan se en ændring i trenden. Det bliver ikke lige så hurtigt umoderne, som tøjet gør. Hvis man køber et smykke, man godt kan lide, er man heller ikke på samme måde som i modeverdenen, bange for at gå med det i længere tid,” forklarer han og understreger, at noget af det, som smykkebranchen kan lære modeverdenen faktisk allerede er en del af beklædningsfaget.

“Se på skrædderkunsten. Her handler det også om det langtidsholdbare. Tøjmoden er hurtigere skiftende. Smykket kan noget i dagens samfund, hvor alle spørger: hvordan kan vi skabe et bedre forbrug? Det kan vi ved at lave nogle ting, som vi beholder i lang tid og passer på. Så i skrædderverdenen, Haute Couture-designere og i smykkeuniverset, kan vi finde nogle af svarene på modens nutidige problemer,” siger Chris Pedersen og afslutter:

“Meget mode køber du, og før du når ud ad døren til butikken, har det allerede tabt 30 procent i værdi – det gælder ikke for smykker.”

Se programmets første afsnit, “Smykker – Kongerøgelse og kendisser”  her eller onsdag den 10. oktober klokken 22.30 på DRK.