Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Terminalerne dannede ramme om DM&Ts topmøde 2018
Alle nyheder, Strategi

Få styr på din værdikæde til DM&Ts Topmøde 2018

DM&Ts Topmøde 2018 d. 10. oktober sætter fokus på, hvordan man fremtidssikrer sin virksomhed i forhold til ny teknologi, produktion, ledelse og branding. Læs mere om programmet her.
DM&Ts Topmøde 2018 d. 10. oktober sætter fokus på, hvordan man fremtidssikrer sin virksomhed i forhold til ny teknologi, produktion, ledelse og branding. Læs mere om programmet her.

Hvilke forhold er de vigtigste for modebranchen lige nu, og hvordan påvirker de branchen nu og i de kommende fem år? Det er noget af det, Dansk Mode & Textils Topmøde 2018 sætter fokus på, når de onsdag den 10. oktober samler branchen i Nordhavn i  København og sætter fokus på  virtual reality, forbrugermønstre, e-handel, ledelse og retail.

DM&T vil med deres topmøde for branchen give hele din virksomheds værdikæde et serviceeftersyn gennem en række inspirerende og konkrete input til at styrke og fremtidssikre din forretning.

Fra politik og ledelse til Virtual Reality
Hvordan kan mode- og tekstilbranchen skabe mere vedkommende brandfortællinger ved at benytte AR og VR? Efter Thomas Klausen, CEO for DM&T, har budt velkommen med sit perspektiv på 10-året for finanskrisen, sætter Danmarks førende ekspert i eksponentiel udvikling og CEO i SingularityU Nordic, Laila Pawlak, fokus på hvordan den hastige teknologiske udvikling spiller sammen med de menneskelige ressourcer i en virksomhed. Laila sætter scenen for dagen og zoomer ind på de udfordringer og muligheder, mode- og tekstilbranchen står over for i de kommende år, og en lang række af eksperter giver indblik i deres viden og derigennem input til virksomhedsstrategier. Vi skal blandt andet høre, hvordan Thomas Ramsøy kombinerer teknologi og neurovidenskab til at forudsige forbrugeradfærd, og hvordan man som virksomhed kan styrke sin design- og produktionsfase ved hjælp af teknologier som 3D-produktudvikling, smart sizing og robotteknologi og inspiration til brandaktivering i fysiske butikker.

Dagen igennem vil der desuden være et stærkt fokus på ledelse, hvor vi skal møde topledere som Hermann Haraldsson, CEO for Boozt.com, og Alice McInerney fra kinesiske JD.com samt hele Danmarks topleder, Lars Løkke Rasmussen, der sætter livsstilsbranchen ind i en politisk og samfundsmæssig kontekst.

Læs det fulde program her, hvor der også er link til billetsalg.