Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, Indland

Ny app vil gøre det nemmere at være indkøber under modeugen

Modeugen står for døren og det samme gør et par travle messedage, hvor modebutikker verden over skal købe ind til den nye sæson – og det har en ny digital indkøbsløsning kaldet FAVES PRO sat sig for at optimere.
Modeugen står for døren og det samme gør et par travle messedage, hvor modebutikker verden over skal købe ind til den nye sæson – og det har en ny digital indkøbsløsning kaldet FAVES PRO sat sig for at optimere.

De danske modebutikker og -brands får snart et nyt kort på hånden i konkurrencen mod onlinebutikkerne. En ny app ved navn FAVES PRO har set dagens lys – den skal hjælpe professionelle indkøbere i modebranchen med at minimere indkøbsfejl, forbedre indkøbsbeslutningerne og i sidste ende styrke udvalget i deres forretning.

“Mange multi-brand modebutikker slås for deres overlevelse. Med den hårde konkurrence fra de store, internationale online-modebutikker er der bare ikke råd til, at for mange af de indkøbte varer ender i butikkernes udsalgskurv. I dag vurderes det, at varer, der ender usolgte eller sælges til reduceret udsalgspris, i gennemsnit koster hver danske modebutik 15 procent eller 386.000 kroner i mistet indtjening om året,” fortæller den ene af stifterne bag FAVES PRO, Ulla Hald, i en pressemeddelelse.

Sammen med medstifter Karline Segan har hun sat sig for at forsøge at hjælpe modebutikkernes indkøbere med at få mere kontrol, når de skal udvælge sæsonens nye varer – og det gælder ikke mindst under modeugen, hvor langt de fleste indkøbere har allermest travlt.

Det forkromede overblik

FAVES PRO er udviklet af fashion-tech virksomheden Faves, der er stiftet af Ulla Hald og Karline Segan. Ifølge dem, kan modeugens messer være en logistisk udfordring, når man skal have både indkøbsliste og budget til at gå op i en højere enhed. I FAVES PRO-app’en kan brugere derfor planlægge sine indkøb, holde styr på budgettet, få adgang til forskellige modeproducenters lookbooks, samt dele sine oplysninger med andre brugere.

“Det er meget let at miste overblikket. Vi hører blandt andet om, hvor nemt at komme hjem med varer, der ligner hinanden, ligesom det ofte sker, at man ikke får købt alt på indkøbslisten, eller at man er usikker på, hvad man rent faktisk har købt – og hvornår det bliver leveret,” siger Karline Segan, der sammen med Ulla Hald derfor vil stille sin nye app til rådighed for indkøbere under den forestående modeuge.

En af de butiksejere, der allerede har afprøvet FAVES PRO, er Karina Wærum Dar, der ejer butikken Porte à Gauche. Ifølge hende, har app’en har ændret hendes måde at købe ind på:

”Før sad jeg og bladrede i mine billeder, der lå sammenblandet med mine private billeder, og skulle huske, om jeg havde skrevet noter og plottet pris og detaljer ind i et Excel-ark. Men nu har jeg det fulde overblik, så jeg både holder mit budget og slipper for at købe styles, der minder for meget om hinanden. I butikken bruger jeg også app’en i min dialog med både personale og kunder og kan fortælle dem præcis, hvad der kommer senere på sæsonen,” siger hun i pressemeddelelsen.

FAVES PRO blev lanceret i år og bruges i dag af flere modebutikker i både Nordeuropa og USA. Appen kan downloades gratis i App Store og bruges frit i én måned.