Stylisten: “Det kommercielle er det mest udfordrende”

Åbner du et DANSK Magazine, vil du med sikkerhed støde på Denis Bjerregaards arbejde. Den danske stylist har nemlig i mange år arbejdet tæt sammen med magasinets stiftere, Kim Grenaa og Uffe Buchard, når han benytter sin baggrund som dekoratør til at udfolde sit kreative talent og æstetiske øje på de glittede sider.

Denis Bjerregaards arbejdsliv er en blanding af de kommercielle opgaver, som når han hyres til en kampagneskydning for brands som Aesther Ekme, samt de mere kreativt frie opgaver for magasiner som Vogue eller DANSK. Men hvad vil det egentlig sige at være fuldtidsstylist i dag?

Hvorfor er det lige styling, du har skabt en karriere indenfor?

“Det er ren og skær tilfældighed. Jeg startede i lære som dekoratør i Illums Bolighus. Det var derfor mest møbler, jeg arbejdede med. Men da jeg var udlært, fik jeg ansvaret for modeafdelingen, hvilket er et område, jeg altid har været interesseret i. Senere fik jeg job hos Birger Christensen, som åbnede dørene til en helt ny verden for mig. Det var også her jeg mødte Kim Grenaa og Uffe Buchard. De første reelle stylingopgaver havde jeg i 2002. Jeg tror, det handler om at tage de muligheder, man møder på vejen. Hvis der kommer nogen og spørger, om du har lyst til at lave det, du brænder for, så prøv det!”

Du er repræsenteret af et agentur, som faktisk hedder Agentur. Hvordan fungerer det?

“Jeg har været hos Agentur i seks år. Før var jeg alene om at løbe opgaver op – og det kan jeg stadig ikke lade være med – men med en agent har jeg én at løbe sammen med. En at tale med og planlægge de projekter, jeg gerne vil lave. Sammen planlægger vi, hvor vi ser min udvikling flytte sig karrieremæssigt over en bestemt periode, det kan være et halvt eller et helt år ad gangen. Jeg har daglig kontakt med min agent, og så mødes vi derudover hvert kvarte eller halve år og lægger større planer og ser tilbage på, hvad vi rent faktisk har opnået siden sidst.

Jeg er dog stadig 100 procent selvstændig. Agentur fungerer som et mellemled til kunden. Det giver et ekstra netværk og en slags arbejdsmor og -far, så jeg har nogle at tale med, når ting går godt eller dårligt. Det bedste er er helt klart den sparring og de trygge rammer, det giver, så man ikke står helt alene som freelancer.”

Hvad er forskellen på at arbejde kommercielt og redaktionelt med styling?

“Lige så snart det er kommercielt, er der mange flere parametre at tage hensyn til, fordi det skal fungere som et salgsværktøj. Jeg kan sagtens have en tanke om, hvordan jeg bryder en kollektion ned til specifikke looks, og hvordan jeg rusker det hele lidt op i forhold til, hvad mærket selv ønsker. Men jeg bliver også nødt til at tage højde for, hvor meget vil de gerne udfordres. Jeg vil gerne skubbe lidt til dem, men vi skal altid være på bølgelængde. Så det handler om at finde en balancegang. Jeg kan også sagtens risikere at lave nogle looks, som kunden ikke kan lide. Men jeg kan forhåbentligt også bidrage med noget nyt, som de stadig synes passer til dem. Generelt er de kommercielle job de mest udfordrende, da der er flere ting, der skal gå op i en højere enhed. På et redaktionelt projekt kan jeg i højere grad gøre, som jeg vil. Men uanset hvad prøver jeg at være i tæt dialog med de andre, der arbejder på opgaven. Det handler om at få snakket sammen, så man er helt klar på, hvad man skal lave, inden man går i gang.”

Hvad har været den største udfordring, du har stået overfor i din karriere indtil nu? 

“Der er mange. Alt er faktisk blod, sved og lidt tårer. Lige fra at koordinere samples, modeller og så videre på en stor redaktionel skydning til at få alt til at gå op i en højere enhed på et show. De der intense 15 minutter, hvor man skal få modellerne klar og ud på catwalken – ofte med et tøjskift eller to. Det er jeg altid overrasket over, at man overlever. Men jeg får også et kæmpe kick hver gang.

Jeg har engang iklædt alle pigerne til et show og gjort alt klar backstage. Jeg gik rundt og åbnede alle knapper og lynlåse på kollektionen, så modellerne nemt kunne skifte tøj. Hvad jeg ikke vidste var, at brandets syerske gik og lukkede og lynede det hele efter mig, fordi hun ville have det til at hænge pænt på bøjlerne. Da modellerne skulle skifte til deres anden indgang, kunne vi ikke forstå, det var så svært at få tøjet på. Især én model var virkelig svær at klæde på. Vi kunne slet ikke få kjolen over den stakkels piges hoved. Den dag i dag, forstår jeg stadig ikke, at det lykkes, uden at sømmen gik op. Senere opdagede vi, at lynlåsen var lukket. Det var helt tosset.

Set i et lidt større perspektiv er den allerstørste udfordring ved dette job at holde sig relevant og opdateret. Styling handler jo i bund og grund om at formidle en zeitgeist.”

Hvad synes du er det mest spændende i moden netop nu?

“Der sker virkelig meget spændende for tiden. Det er næsten svært at holde overblikket. Designere som Stella McCartney, der køber deres mærker tilbage fra konglomeraterne, Tomas Maier, der stopper hos Bottega Veneta efter mange år på posten, og hvad sker der på det amerikanske Vogue? Så er der den nye sociale bevidsthed i forhold til brands’ opførsel, bæredygtighed og miljøaftryk, der bliver spændende at følge, fordi vi jo kun lige er startet. Der er også de nye, offentlige gabestokke, som for eksempel Diet Prada er frontløbere på. De hænger alt og alle ud – lige meget om der er hold i sagen eller ej. Og hvad kommer der til at ske med Céline og Hedi Slimanes samarbejde? Samtidig er det dog også meget livsbekræftende, at nye og unge designere kommer til orde og er med til at skubbe til branchen. Her kunne man pege på en Palomo Spain eller GmbH. Originalen er tilbage i billedet!”

Fortæl os én ting, som de fleste nok ikke ved om dit fag? 

“Hvor meget vi egentlig slæber. Det tror jeg ikke mange har en ærlig idé om. Man kan være sikker på at få blodsprængninger på skulderen af at slæbe alle de poser, når man er på arbejde.”