Eurowomans chefredaktør: “Modefotografi skal vække følelser”

Når Øksnehallen på lørdag den 23. juni slår dørene op for udstillingen EXPOSURE – Dansk modefotografi i glimt bliver det med et kurateret udsnit af, hvordan koblingen mellem dansk fotografi og mode har set ud i et historisk såvel som nutidigt perspektiv. En udforskning af blandt andet den ikoniske danske modefotograf Gunnar Larsens excentriske og meget udanske portefølje samt både Eurowomans og Dansk Magazines store arkiver, der på hver deres måde har været med til at tegne modefotografiets udvikling i Danmark i de seneste 15-20 år. Men hvad er egentlig modefotografiets tilstand lige nu, hvad kan det og ikke mindst – hvad skal det kunne i en tid, hvor den visuelle fortolkning af mode i høj grad er blevet demokratiseret med de sociale medier? I anledningen af udstillingen har vi talt med to eksperter, der på hver deres måde har modefotografiet tæt på både professionelt og privat.

“Netop nu er det perfekte billede ikke så vigtigt. Udtrykket er lidt mere tilfældigt end før i tiden. Efter at have kigget i vores arkiver som optakt til denne udstilling, opdagede jeg, at vi på magasinet havde et mere stiliseret og opstillet udtryk før i tiden, end vi har i dag. Selvom modefotos i bund og grund skal sælge drømme, så giver dem vi viser i Eurowoman nu et mere realistisk billede på den samtid, vi lever i. Jeg føler også, at forbrugeren kræver noget andet af modemagasinerne i dag end bare trends og flotte mennesker,” siger Anne Lose, chefredaktør på Eurowoman, hvis primære målgruppe er de 20-39-årige.

Modeforsker Ane Lynge-Jorlén, der har en doktorgrad i nichemodemagasiner og er kreativ direktør for talentkonkurrencen Designers’ Nest, ser modefotolandskabet som præget af mange forgreninger.

“Det vidunderlige er, at der ikke er én enkelt tendens, der indkapsler måden, man udtrykker sig på i modefotografi netop nu. Når det er sagt, kan man godt optegne to lejre: den kunstneriske, frie og redaktionelle over for den kommercielle, hvor annoncørerne er en integreret del af udtrykket, og hvor man for eksempel også har prisinformationer på billedet,” forklarer Ane Lynge-Jorlén og fortsætter:

“Nogle fotografer og magasiner er gået tilbage til et mindre retoucheret udtryk, hvor man gerne vil se huden, som den er i virkeligheden. Men der findes stadig også det hypermanipulerede udtryk, som for eksempel Nick Knight og hans digitale modeplatform Showstudio står for. Det er derfor svært at pege på én ting, der kendetegner modefotografiet lige nu. Det handler mere om hvilket medie og hvilken målgruppe, man vil appellere til,” siger hun.

Modefotografiet former mennesker

Når man taler om modefotografi har det historisk set været i sammenhæng med modemagasiner, men med de sociale mediers indtog, har måden vi bruger og forbruger moden ændret sig. Modefotografi har dog, ligegyldigt om det opleves analogt eller digitalt, en utvetydig magt, mener Ane Lynge-Jorlén. En magt, der giver dem potentialet til at præge læserens opfattelse af mode som udtryksform.

“Modefotografiet er magtfuldt, fordi man gennem det stifter bekendtskab med, hvad mode er. Det er mægtigt, fordi det er det, der lærer os om mode. Vi lærer genren at kende, hvordan man poserer, hvilket lys der bliver brugt og så videre. Det drypper ned til, hvordan vi selv optræder som modeller på eksempelvis Instagram. Den måde at agere foran kameraet på, har vi lært fra modefotografiet. Så fordi vi har kigget på modefotografier, har vi alle sammen et blik for, hvordan man selv skaber et modelignende billede,” siger hun.

De sociale mediers voksende medmagt i folks æstetiske udvikling, er også noget Anne Lose er opmærksom på i forhold Eurowomans modeserier.

“Man kan bruge modefotografi på mange måder i dag. Med de sociale mediers indtog på scenen, har vi på modemagasinerne fået yderligere kommerciel konkurrence. Vi er ikke det eneste sted, hvor man sælger mode. Så for os er det at sælge et produkt rykket lidt i baggrunden i forhold til modefotografi. I stedet er stemningen blevet mere vigtig. Det er kurateringen, som vi kan rykke på. Det er ikke længere de nyeste trends og tendenser, vi fokuserer på, fordi dem kender de fleste, og ellers kan de finde dem online,” forklarer hun og understreger:

“I dag skal vi gøre noget ekstraordinært med vores modeserier, fordi vi har Instagram og andre sociale medier at forholde os til, hvor folk kan få en masse visuelle indtryk helt gratis. Men med et stykke print, som et modemagasin, får man samtidig noget alenetid, noget luksus. Følelsen af, at alt heri er kurateret direkte til mig.”

Når modefotografi bliver rigtig interessant

For Ane Lynge-Jorlén er hendes interesse og passion for modefotografi forankret i det skifte, der var i 1980erne og 1990erne. Her begyndte fotografer som Robert Mapplethorpe og Oliviero Toscani i ’80erne og Wolfgang Tillmans og Corinne Day i ’90erne igen at krydse grænserne for, hvad modefotografi egentlig kunne være og bevæge sig i kunstfotografiets sfære. Og i det felt bliver det rigtig interessant for modeforskeren.

“Fra 1980erne og frem bliver modefotografiet langt mere eksperimenterende og krydser ind over grænsen til kunstfotografiet,” forklarer hun og bruger selv den tyske provo-modefotograf Juergen Teller som et eksempel på den grænsesøgende tendens i modefotografiet i nyere tid.

“Juergen Tellers billede af Kristen McMenamy fra 1996 fra Süddeutsche Zeitung er et klassisk eksempel for mig, fordi det bryder med traditionerne for, hvad der er attraktivt. Her var en såkaldt Heroin Chic-model, altså en afmagret model, med et påtegnet hjerte med et Versace-logo indeni hen over brystet og intet andet end halskæder på kroppen,” fortæller hun og fortsætter:

“Modefotografi har typisk skullet gøre noget appellerende for at fremme forbruget. Den tankegang bliver udfordret fra 1980erne og frem. Det jeg forholder mig til, både i min forskning og personligt, er de redaktionelle billeder, der skubber grænserne for, hvad modefotografi kan. Det er ikke interessant for mig, hvad der skal sælges,” siger hun og lægger sig dermed i tråd med Anne Loses tanker om mere stemningsprægede modefotografier frem for salg for øjet.

For Anne Lose skal der, på grund af hendes mangeårige virke på modemagasiner, meget til for at skabe en følelsesmæssig forbindelse til de mange modefotografier, hun dagligt præsenteres for.

“Jeg har læst modemagasiner siden jeg var 12 år gammel. Her var det især Vogue og det drømmende univers med modeller som Cindy Crawford i hovedrollen, der dominerede. Jeg synes, der skete en ændring i ’90erne, hvor der kom mere fokus på storytelling og på stemning i billederne, som har hængt ved. Efter at have været i branchen i så mange år, skal der virkelig meget til for at skabe den der umiddelbare glæde ved et modefoto hos mig. Jeg fik den senest, da jeg oplevede Vogue Like a Painting på Gammel Strand. Der fik jeg det smukke, men også det modemæssige aspekt. Og overraskelsen,” siger hun.

“Det er dét modefotografier skal gøre: de skal vække en følelse.”

Udstillingen EXPOSURE – Dansk modefotografi i glimt har fernisering med en tale af Ane Lynge-Jorlén på fredag klokken 17, åbner for offentligheden lørdag klokken 10 og kører herefter indtil 31. juli 2018. Man vil desuden kunne opleve en række talks med ledende skikkelser indenfor modebranchen i åbningsweekenden. Blandt andet fortæller Ane Lynge-Jorlén om fotografen Gunnar Larsen, og Uffe Buchard taler om modemagasiner sammen med Anne Lose og Julia Lahme.