Med Egeskov Slot som idyllisk midtpunkt, løb Heartland sidste weekend for tredje gang af sted med folks hjerter, sind og sanser. Festivalen, der har som målsætning at samle musik, kunst, mad og litteratur, har sat nye standarder for, hvad man kan servere på en festival – og ikke mindst hvordan.

Bag Heartland står, udover en gruppe dedikerede ildsjæle, en række tunge samarbejdspartnere, der har været med til realisere festivalens mange projekter og initiativer og lægger sig op af dens finkulturelle, visuelle og bæredygtige profil.

En af disse partnere var H&M, der sammen med Designskolen Kolding, har teamet op omkring området Consciuos Escape – et skyggefuldt get-away i den tidlige, men varme sommerweekend. Her var bæredygtighed – og bæredygtig mode især – på programmet, og der var lagt op til en direkte dialog med gæsterne under de ganske uformelle rammer.

Lad os lige ridse scenariet op: På en enorm træterrasse i skovbrynet ud til søen slapper folk af på bløde madrasser. Nogle binder blomsterkranse fra store bundter af markblomster, andre strikker på de dele-strikketøj, der ligger i kurve rundt omkring. Andre igen får sig en lur alene eller i en tæt omfavnelse. Og flere undersøger nysgerrigt de enorme træbure, hvor designskolens studerende har iscenesat kjoler af nylonfiskenet, denim fra H&Ms tøjindsamlinger og deres egne bud på fremtidssikret tøj –herunder tech-løbetøj med solceller. Mere afslappet forum for vidensudveksling er svær at forestille sig, og det er netop det både H&M og Designskolen Kolding har ønsket med området – et åndehul.

Gensidigt samarbejde

H&M fremsatte i 2012 en ambitiøs målsætning om på sigt at nå en 100 % cirkulær produktion og et mål om senest i 2030 udelukkende at bruge genanvendte eller bæredygtige materialer – noget, de er godt på vej med blandt andet med indsamling af brugt tøj i butikkerne, genanvendelse af tekstiler og udvikling af nye. På Designskolen Kolding har man igennem de sidste ti år arbejdet målrettet med bæredygtighed , hvilket også udmønter sig i etableringen af en Master-uddannelse i bæredygtigt design, der starter dette efterår. Én af dem, der står bag uddannelsen og designskolens høje ambitionsniveau for bæredygtighed, er adjunkt Else Skjold, der også har en central rolle i de designstuderendes deltagelse på Heartland. Hun ser samarbejdet på festivalen som en bro mellem de to instanser, der samtidig bliver en platform for dialog med både forbrugere, modebranche og meningsdannere:

“Heartland er interessant for os, fordi det kreative lag er her. Her er modedesignere og modepresse tilstede som er interesserede i, hvordan de skal gribe bæredygtighed an. Her kan både H&M og vi som vidensinstans vise, at vi heller ikke har fundet den hellige gral, når det kommer til bæredygtighed. I stedet kan vi åbne en dialog omkring, hvordan vi arbejder med det og dele vores viden. Her kan vi møde både branchen – og forbrugerne – i øjenhøjde, for det er deres festival” fortæller hun. Hun påpeger, at også Heartlands ekstremt gennemførte profil på det etiske og æstetiske niveau, der går helt ned i visuelle briefs til medarbejderbeklædning, er med til at gøre festivalen til en interessant platform for dem som designskole.

“Modebrands får for det meste at vide, at det med bæredygtighed er så ekstremt kompliceret og dyrt, at mange vælger at lukke øjnene for det. På Designskolen Kolding ved vi noget om, hvad tøj betyder for folk, og hvordan det bliver brugt, og hvordan vi med den viden kan skabe en bedre balance mellem produktion og forbrug. På den måde kan vi være med til at knække bæredygtighed ned for virksomheder og vise, hvad de konkret kan gøre. For der er vildt meget som både den enkelte designer og virksomhed kan gøre – og skal gøre! Det er en branche i frit fald. Råmaterialer vil inden for få år blive en mangelfuld og dermed meget værdifuld ressource, så vi bliver nødt til at tænke i nye baner,” slår Else Skjold fast.

Som forsker arbejder hun blandt andet med at løsne op for nogle af de fasttømrede mekanismer, der er i modebranchen. Som eksempelvis, at der primært bliver lavet tøj til én specifik kropstype, som har været idealkunden i de sidste 20-30 år – hvilket betyder, at der bliver lavet alt for meget tøj til den samme type af person.
“Hvad med alle dem, der står hver dag i prøverummene og tænker, at de er forkerte, fordi de ikke passer det tøj, der bliver lavet? I virkeligheden er det jo tøjet, der er forkert. Der er et stort marked for tøj til andre kropstyper end idealkroppen, og vi ville undgå meget spild- og retur-tøj, hvis den krop, blev nuanceret i det tøj, der bliver produceret,” siger Else Skjold og slutter:

“Vi har indsigt i, hvordan man som designer kan se det individuelle menneske, for ikke at sige, hvordan vi kan flytte moden, og hvad den nu skal handle om. H&M har produktionsapparat, viden og volumen, som de kan give tilbage, og derfor bliver samarbejder som disse så interessante.”

En brændende platform

”Vi står på en brændende platform, og der skal handles nu,” sådan siger Marie Seerup fra H&M. Hun har sat sig i en kurvestol på terrassen og omkring hende i en halvcirkel sidder en lille gruppe af folk. Hun holder en af de uformelle talks og debatter, der er planlagt i Conscious Escape området – denne gang om H&Ms 2020-plan. Før hende talte Signe Wenneberg om den bæredygtige bolig, og dagen efter er Else Skjold på programmet. Tilhørerne spørger blandt andet ind til, hvad H&M gør for at bekæmpe spild af tøj, og en ung kvinde fortæller, at hun ikke har købt nyt tøj, siden hun så dokumentaren ’True Costs’ på Netflix.
“Vi og mange andre brands er på ingen måde interesserede i, at folk smider tøj ud,” svarer Marie Seerup og forsætter: “Vi vil langt hellere være med til at ændre folks tankegang i den måde, mange forbrugere opfatter en sammenhæng mellem et stykke tøjs pris og hvor godt man bør passe på det. Vi ser det ikke nødvendigvis som en løsning bare at skrue priserne op – vi må arbejde med det på en anden måde og på flere planer.”

En af de andre måder at gribe det an på, er igennem lokalt funderede projekter som dette på Heartland, hvor det handler om alt andet end forbrug eller løftede pegefingre. Hvor det i stedet handler om ro og dialog som udgangspunkt for at starte den bæredygtige rejse som både forbruger og virksomhed.