For den erfarne designer Bitte Kai Rand har et genkendeligt udtryk formet hendes bæredygtige tilgang til mode, hvor hun går uden om trends og i stedet stiler mod et tidløst udtryk. Vi har talt med hende om vigtigheden af at bibeholde design-elementer og kvaliteter, der fungerer, i stedet for hele tiden at jagte det nye.
<h4>Hvilke parametre måler I jeres bæredygtighed på?</h4>
“Vi laver langtidsholdbart design. Det er så langt fra køb og smid-væk, som det kan være. Folk kommer tilbage tyve år efter og spørger, om jeg kan lave en specifik style igen. Det synes jeg, er det mest miljøvenlige, man som designer kan opnå. Og så bruger jeg mest hør, som forbruger mindst vand i produktionen. Men det mest vidunderlige er, at vi laver noget, der faktisk holder. Vi bruger meget krudt på at finde gode materialekvaliteter. Alt skal laves til at blive brugt. Vi går, vasker, sidder i og slider selv testmodellerne. Hvis materialer klarer sig, så tager vi den. Vi finder ikke mærkelige materialer, men vi kender nogen, der er gode, og så bruger vi dem.”
<h4>Hvad er mest udfordrende i forhold til at lave bæredygtigt design?</h4>
“Jeg har især været overrasket over, at stofproducenterne ikke virker helt klar til en bæredygtig produktion. De synes, det er for dyrt, og tilbyder ikke særligt mange genanvendte materialer. Og det bliver de nødt til. Det er nødvendigt, at vi alle tager ansvar og hjælper med at fjerne den store ø af plastik, der findes i havet. Det ville også være en historie, kunderne ville købe ind i, tror jeg. De ville ikke tænke på prisen, men på historien, hvis man kommunikerede, at man genanvendte noget af alt det plastik, der hvert år ender i verdenshavene.”
<h4>Hvad med fremtiden?</h4>
”Hvis jeg skulle være rigtig tryg, skulle vi have egne <em>controllere</em> på fabrikkerne. Vi arbejder med gode fabrikker, som skriver under på alle mulige ting, som vi håber, de overholder. Men jeg kan desværre godt forestille mig, at det er nemmere at skrive under på at være bæredygtig end rent faktisk at være det. Jeg har besøgt leverandørerne, men jeg har ikke besøgt deres underleverandører. Min ambition er derfor, at vi på sigt får en af vores egne folk til at kontrollere fabrikkerne.”