Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed

Artikel: Sådan arbejder vi med bæredygtighed

Hvordan arbejdes der egentlig med bæredygtighed i den danske modebranche? I forbindelse med Copenhagen Fashion Summit har Fashion Forum spurgt en række større og mindre brands om deres arbejde for en renere modeindustri. Læs det nye, bæredygtige mærke Artikels svar her.
Hvordan arbejdes der egentlig med bæredygtighed i den danske modebranche? I forbindelse med Copenhagen Fashion Summit har Fashion Forum spurgt en række større og mindre brands om deres arbejde for en renere modeindustri. Læs det nye, bæredygtige mærke Artikels svar her.

For designer og grundlægger af det nye, danske brand Artikel, Helle Jørgensen, er 360-graders ansvarlighed grundstenen i firmaet. Det unge mærke arbejder fra deres Vesterbro-studie, hvor både produktion og salg finder sted for at produktionen er så transparent så muligt.

Som et erklæret bæredygtigt brand, hvad betyder bæredygtighed for jer?

“Vores butik er også vores atelier og her, hvor vi producerer alt. Det er vigtigt for os at skabe en mere transparent proces og lokalt funderet dynamik omkring tøjets tilblivelse. Derudover forsøger vi at reducere de ressourcer, der bliver brugt på lave et stykke tøj ved at tilpasse designet sådan, at det giver mening i forhold til produktionen og ikke omvendt. Vi ønsker at gøre kunderne opmærksomme på, hvordan tøjet bliver fremstillet og inddrage dem mere i dets tilblivelse. Desuden kommer vi ikke til at have lager eller køre udsalg. Det er vores kommentar til den overproduktion, vi har i modebranchen. Vi sælger også fra vores egen butik og ikke som wholesale, for at kunne holde prisen på et realistisk niveau. Det er svært at tilføje endnu et salgsled i forhold til de udgifter, vi har i produktionen, uden at den endelige salgspris bliver for høj. Desuden bruger vi kun kvalitetsmaterialer i rene 100 procents metervarer, så fibrene kan genbruges efter tøjets levetid, materialer som vi får hovedsageligt fra europæiske leverandører, hvilket sikrer kort og hurtig leveringstid.”

Hvad er mest udfordrende som nystartet virksomhed?

“Det mest udfordrende er at få fat i metervarer, der er helt økologiske og i ordentligt “trim”, som knapper og lynlåse, uden om agenter, som er nødvendigt for os for at holde prisen nede. Vi ved, at der findes gode ting i Europa, men industrien er indrettet på en måde, så det er svært at komme i kontakt med producenterne direkte, så længe at vores produktion er lille. Vi vil som udgangspunkt ikke producere andre steder end i vores atelier, hvor tøjet bliver solgt. Men det har også været en udfordring at starte alt fra scratch, når man gerne vil stå for al produktionen og salg selv. Det handler om know how i forhold til effektivitet i produktionen, så det har vi selv måttet opfinde.”

Hvad er din ambition som tøjmærke?

“At skabe en tættere relation imellem produktion og forbruger. Vi vil gerne opildne en kritisk holdning hos folk og give dem viden om, hvad de køber. Vi mener, at man som forbruger skal blive bevist om, hvad man køber, så man forhåbentlig passer bedre på det. Overordnet forfølger vi den direkte kontakt med kunderne, som også er én af årsager til, at de fra butikken kan se lige ind til dér, hvor tøjet bliver lavet.”