Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

Gå modeugen i møde med CFWs nye app

AW18-modeugen står for døren – og som noget nyt har Copenhagen Fashion Week lanceret en app, der samler alle de vigtigste informationer, billeder og nyheder på ét sted.
AW18-modeugen står for døren – og som noget nyt har Copenhagen Fashion Week lanceret en app, der samler alle de vigtigste informationer, billeder og nyheder på ét sted.

Den kommende modeuge-sæson er lige på trapperne og løber af stablen fra i morgen den 30. januar til fredag den 2. februar 2018. Det betyder, at København i denne uge står i modens tegn, og at både dansk og international presse samles for at fejre hele branchen og for at se nogle af Nordens største modebrands præsentere deres kommende AW18-kollektioner.

Vanen tro er både Fashion Forum og Copenhagen Fashion Week god for både historier, nyheder og tips til, hvad du skal se, læse, gøre og vide under modeugen, men som noget nyt har CFW også lanceret en app, der samler alt information på ét sted.

Copenhagen Fashion Week-app’en giver dig det fulde overblik over modeugen, via både nyheder, events, billedgallerier fra både shows og street style, og ikke mindst muligheden for at læse modeugens trofaste avis CFW Daily – denne gang i en online version.

App’en vil desuden løbende komme med specielle tilbud og samle alle de forskellige modeuge-relevante arrangementer, der finder sted i løbet af ugen – både dem, der kræver en invitation, men også dem, der er tilgængelige for alle i forlængelse af modeugens åbne program, der netop har til formål at åbne modeugen op for forbrugerne.

Derudover får man med app’en tips til oplevelser i København fra både erfarne modeuge-gæster og CFWs eget team, ligesom at man får hjælp til at finde vej i byen og bliver påmindet, såfremt der skulle komme løbende opdateringer eller ændringer i showkalenderen.

Download app’en gratis til iPhone her eller til Android her.