Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
INNOVATION & BÆREDYGTIGHED

Fashion Positive Plus klar med workshop i København

Igen i år er dagene op til Copenhagen Fashion Summit fyldt med muligheder, hvor modebranchen for alvor kan fordybe sig i den bæredygtige agenda.
Igen i år er dagene op til Copenhagen Fashion Summit fyldt med muligheder, hvor modebranchen for alvor kan fordybe sig i den bæredygtige agenda.

Årets grønneste topmøde er lige om hjørnet, og her gæster amerikanske Fashion Positive Plus København, hvor de, i samarbejde med Danish Fashion Institute, afholder en workshop, der sætter fokus på cirkulær økonomi i modeindustrien. Fashion Positive Plus er udviklet af Cradle to Cradle Products Innovation Institute, som står bag den bæredygtige certificering, Cradle to Cradle Certified™.

Workshoppen finder sted tirsdag den 9. maj i DR Koncerthuset i København, og det er en mulighed for at gå mere i dybden med cirkulær økonomi, der også er temaet for dette års Copenhagen Fashion Summit.

Arrangementet er relevant for designere, materialeeksperter og sustainability managers og deltagere bliver introduceret til cirkulære materialevalg og regenerative designprincipper, samt hvordan Cradle to Cradle-metoden kan være med til at optimere deres arbejde. Workshoppen vil byde på alt fra præsentationer og diskussioner til faciliterede gruppeøvelser, og fungere som både et lærings- og netværksevent.

Til workshoppen holder blandt andre chef for Cradle to Cradle Products Innovation Institute, Lewis Perkins, oplæg, ligesom man også kan møde repræsentanter fra H&M Foundation og Eileen Fisher.

Du kan se video fra Fashion Positive Plus’ sidste workshop om cirkulær økonomi på Parsons School of Design, samt læse mere om workshoppen og købe en billet, her.