Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Økonomi

Amazon vil bruge vejret til at sælge flere varer

Står det ned i stænger eller skinner solen fra en skyfri himmel? Det afgør ikke kun om man tager cyklen på arbejde eller ej – det påvirker også vores købevaner, og det vil shoppingtjenesten Amazon begynde at drage nytte af.
Står det ned i stænger eller skinner solen fra en skyfri himmel? Det afgør ikke kun om man tager cyklen på arbejde eller ej – det påvirker også vores købevaner, og det vil shoppingtjenesten Amazon begynde at drage nytte af.

Den amerikanske onlinegigant Amazon vil altid gerne lære sine kunder bedre at kende, hvilket deres nyeste tiltag indenfor den efterhånden veludviklede verden af shopping vidner trofast om. Amazon har netop lanceret en ny personlig shoppingtjeneste, der er baseret på noget så omdiskuteret, som vejrudsigten. Det skriver The Daily Telegraph.

Tjenesten vil, ved at inkludere vejrdata i sin algoritme, komme med relevante købsforslag til Amazons kunder, der passer til lige netop den lokale vejrsituation, personen befinder sig i. På solrige dage vil tjenesten tilbyde solcreme, sandaler og grill-udstyr, og når regnen tager over, vil gummistøvler og regnjakker fylde skærmen.

Hvornår er det sommer?
Amazons nye service er delvist baseret på en analyse, de har foretaget af deres sæsonrelaterede salgstal siden 2013. Den vil onlineforhandleren bruge til at opnå indsigt i og drage nytte af, hvornår kunderne mener sommeren er kommet, og hvornår de synes, det er tid til at købe varme frakker og vinterstøvler. Eksempelvis viste analysen, at de britiske kunder først begynder at købe sommerrelaterede produkter i starten af juni, samt at der, i løbet af de sidste tre år, er sket en stigning i deres salg af sommerprodukter på hele 380% den 1. juni.

Den nye tjeneste blev lanceret på Amazons hjemmeside i går, hvorfor det endnu ikke vides, hvordan kunderne tager imod de klimaspecifikke forslag – men vejreksperterne ser stort potentiale i idéen:

“Jeg ved bedre end de fleste, at briterne laver planer rundt om vejret, og nogle gange kan forholdene ændre sig hurtigt, så det er godt, at Amazon hjælper folk med kloge og hurtige vejraktuelle indkøb,” udtaler den britiske vejrvært, Lucy Verasamy, til The Daily Telegraph.