Datter af Keld Mikkelsen og Marianne Brandi, Amalie Brandi Mikkelsen, overtager rollen som PR og Marketing Manager efter Victoria Teisen, der rykker videre til stillingen som Online Manager.

“Vi sigter konstant efter at finde nye måder hvorpå vi griber markedet an – vores næste skridt er at introducere en nøgleperson, der har stor kendskab til DAY og som vil medvirke til at videreudvikle brandet,” siger DAY Birger et Mikkelsens CEO og medejer, Peter Henriksen.

Amalie Brandi Mikkelsen har en international baggrund – herunder en uddannelse i Strategic Design and Management fra Parsons i New York, og har det seneste år været ansvarlig for udviklingen af det britiske marked på DAY Birger et Mikkelsens kontor i London.

”DAY er en familie-virksomhed, og gennem min opvækst har jeg altid instinktivt kendt DAY’s kerneværdier. Jeg glæder mig utrolig meget til denne udfordring,” siger Amalie Brandi Mikkelsen om sin nye stilling i virksomheden.