Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Navne

Euroman har fået ny chefredaktør

Journalist, redaktør og forfatter Karl Erik Stougaard er ny chefredaktør på magasinet.
Journalist, redaktør og forfatter Karl Erik Stougaard er ny chefredaktør på magasinet.

Det er en journalistisk og ledelsesmæssig kapacitet, der fremover kan kalde sig chefredaktør for Egmont-magasinet Euroman. Det skriver Egmont Publishing i en pressemeddelelse. På CV’et står der både chefredaktør for BT, digital redaktionschef på Politiken og Berlingskes korrespondent i USA – og nu sætter Karl Erik Stougaard sig i stolen hos Euroman

“Vi er meget glade for at kunne præsentere en så stærk og alsidig journalistisk profil som Karl Erik. Han har stor ledererfaring og kommerciel forståelse – og så brænder han for det stærke indhold, som er og skal være Euromans særkende,” siger magasindirektør i Egmont Publishing, Tina Nikolaisen.

Det er fra store landsdækkende medier, Karl Erik Stougaard har sin ledererfaring for såvel print- som digitale redaktioner. Og han glæder sig til at stå i spidsen for Euroman, som er et stærkt brand på den danske mediescene.

“Euroman har leveret noget af den bedste journalistik overhovedet herhjemme og har samtidig hjulpet mig og andre mænd til at afværge adskillige katastrofer i vores garderober, i vores roller som kærester, fædre og karrieremennesker og på andre fronter i tilværelsen, hvor vi trængte til at stramme op. Jeg vil sammen med redaktionen og de kommercielle afdelinger arbejde hårdt for at fastholde og styrke den helt unikke kombination af livsstil, mode og journalistik. Euroman skal fortsat være Danmarks bedste magasin for den moderne mand, der stræber efter kvalitet, engagement, relevans og intelligent underholdning,” siger Karl Erik Stougaard.

Han tiltræder stillingen den 1. maj 2017.