”Vi skyder os selv i foden, når vi nedprioriterer det kreative”

I mange år har fokus været på, hvordan kreative industrier skal skabe arbejdspladser og skabe vækst. En rapport fra 2011 pegede på, at Danmark har et stort vækstpotentiale i at satse på kreative industrier, og de kreative erhverv er mere end én gang blevet kaldt fremtidens vækstmotor.

Trods de positive fremtidsudsigter for kreative industrier modtog de danske designskoler sidste år beskeden om, at de skal skære i antallet af studerende. Designskolen Kolding og Kunstakademiets Designskole skal over en syvårig periode reducere deres optag med henholdsvis 15% og 30%. Også VIA og KEA skal fremover optage færre studerende. Argumentet for dimensioneringen var – og er – at der er høj ledighed blandt de nyuddannede designere.

Både Designskolen Kolding og KADK er funderet i et trebenet vidensgrundlag: forskning, praksis og kunstnerisk udvikling. Så vurderes disse uddannelsers værdi, virker det begrænsende udelukkende at måle på ledighed og dermed designerens økonomiske værdi for samfundet.

Fashion Forum har sat lederne af designskolerne i stævne: Mathilde Aggebo, fagleder på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK), Elsebeth Gerner Nielsen, rektor for Designskolen Kolding og Harald Mikkelsen, rektor på VIA. Her forholder de sig til de politiske retningslinjer om, at den faglighed, der netop skal nedjusteres, også forventes at vækste.

Værdi handler ikke kun om kroner og ører
”Jeg må indrømme, at vi ærgrede os, da vi fik nyheden sidste forår. Det virker ikke langsigtet at skære på designuddannelserne i et land, som i den grad har fordele ved at brande sig som en designnation ude i verden, og hvor designområdet er i rasende vækst. Vi skyder os selv i foden i Danmark, når vi nedprioriterer det kreative og nyskabende. For det er jo dét, vi skal leve af i fremtiden,” fortæller fagleder på KADK, Mathilde Aggebo. Rektor for Designskolen Kolding, Elsebeth Gerner Nielsen, er enig, da mode og beklædning er det fjerde største eksporterhverv, og da designdrevne virksomheder klarer sig godt.

Men faktum er, at der er høj ledighed blandt nyuddannede designere, og det har fået konsekvenser for designskolerne.

”Dataene om ledigheden lyver ikke, men baggrunden for udregningen kan diskuteres. Først og fremmest fordi tallene er fra 2013-2014, og dimensioneringen fra 2016 er derfor udarbejdet på baggrund af ”gamle” tal. Arbejdsmarkedet kan have nået at ændre sig, siden 2014,” siger rektor for VIA, Harald Mikkelsen. Ingo Østerskov, rektor for Københavns Erhvervsakademi, udtalte tilbage i november samme skepsis om brug af forældede tal.

”Derudover er den politiske model for dimensionering for simpel – der blinker en rød advarselslampe hos politikerne, når ledigheden i en branche er et vis stykke højere end gennemsnittet, og uden videre at tage forbehold for den enkelte branches vilkår, bliver der skåret i antallet af studerende,” siger Harald Mikkelsen. Han påpeger dog samtidig, at vi ikke skal uddanne til arbejdsløshed, men at der bør tages højde for flere faktorer. En pointe Elsebeth Gerner Nielsen også nævner:

”Hvis vi måler værdien af designuddannelsen med den nuværende model, så er resultatet, at vi ikke skaber værdi, fordi ledigheden er høj, og lønnen er lav. Det er for ensidigt, og det siger mere om politikernes tilgang end om tallene i sig selv. Derudover er ledigheden opgjort i procent, men ser vi numerisk på tallene, ville design have en ledighed på niveau med gennemsnittet, hvis der var 60 styks designere mere i arbejde over en 10-årig periode. Det er altså meget få personer, det reelt drejer sig om,” siger Elsebeth Gerner Nielsen fra Designskolen Kolding.

Mathilde Aggebo er heller ikke tilhænger af den snævre tilgang til værdiskabelse:

”Jeg ville ønske, at vi i Danmark fik øjnene op for, at værdi ikke kun kan opgøres i kroner og ører. Værdi ligger også i den kreative proces og evnen til at omsætte denne kreativitet til konkrete nye produkter og løsninger. Designere er dygtige til at omsætte deres kompetencer til produkter, der øger velfærd og livskvalitet hos det enkelte menneske og samfundet som helhed. Det vi ikke kan sætte på en økonomisk formel. Derudover kan resultatet af design ikke måles efter et par måneder, sådan er logikken ikke,” siger hun.

Designs værdi afspejles ikke i lønnen og ansættelsesforhold
Undersøgelser viser, at virksomheder, der anvender design i værdikæden, har en vækst, der er 228% højere end virksomheder, der ikke bruger design. Design skaber altså værdi. Det afspejles bare ikke en til en i designernes lønninger eller beskæftigelsestal, påpeger Elsebeth Gerner Nielsen. Der bør derfor tages højde for arbejdsmarkedets organisering, mener hun og VIAs Harald Mikkelsen.

”Vi ser, at en stor del af designerne har mange freelance-jobs, og at der derfor er perioder, hvor de ikke er i fast arbejde – det får advarselslampen til at blinke. Men sådan er branchen på nuværende tidspunkt skruet sammen, og det har konsekvenser for, hvor mange studerende vi skal uddanne,” siger Harald Mikkelsen.

Mathilde Aggebo fra KADK nævner derudover, at der er en lang indtrængningstid på markedet for selvstændige designere, hvilket påvirker ledighedstallene for nyuddannede.

”Set fra industriens side giver det frihed med freelancere og projektansættelser, fordi virksomheder derved kan vælge og vrage mellem designere. Men selv i perioderne mellem jobs skaber designerne innovation, og disse vilkår indberegnes ikke,” siger Elsebeth Gerner Nielsen.

Hun påpeger også, at arbejdsmarkedets struktur har medført, at industrien har adgang til innovation til meget billige penge – hvilket er godt for både virksomhedernes og samfundets økonomi, men ikke godt for designerne og designuddannelsernes økonomi. Fremadrettet bør vi derfor, ifølge hende, undersøge og kortlægge design og designeres værdi, og implementere en ny dimensioneringsmodel, som sikrer at dansk design udvikles – også på den lange bane.

De respektive designskoler har foretaget forskellige justeringer ud fra dimensioneringen. Blandt andet udfaser KADK industrielt design, og Designskolen Kolding forventer at skære ned på optaget på linjen Mode & Tekstil.

”Vi har forholdt os til den politiske virkelighed, og kigget indad for at finde frem til, hvordan vi skal blive endnu bedre i forhold til at få flere dimittender hurtigere i arbejde. Vi vil fortsat sikre, at vores studerende er professionelt kreative og er første del i værdikæden, når der skal tænkes i nye løsninger. De opnår stadig kompetencer på det højeste kunstneriske niveau inden for deres fagområder. Men designere skal i dag kunne performe fra dag ét på arbejdsmarkedet, og derfor har vi nu også øget fokus på at udvikle de studerendes teknologiske kompetencer og at give dem den forretningsforståelse, som industrien efterspørger,” siger Mathilde Aggebo, og afslutter:

”Vi bliver mindre nu, men vi har en klar ambition om at blive større igen.”