Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Copenhagen Fashion Summit nomineret til ELLE Style Award

De nominerede til dette års ELLE Style Awards er netop blevet offentliggjort, og Copenhagen Fashion Summit er med i kapløbet om titlen som 'Årets Modeformidler'.
De nominerede til dette års ELLE Style Awards er netop blevet offentliggjort, og Copenhagen Fashion Summit er med i kapløbet om titlen som 'Årets Modeformidler'.

Den 23. maj fejres hele den danske modebranche i Koncerthuset, når dette års ELLE Style Awards løber af stablen for femte gang. Denne gang er der også sat fokus på den del af branchen, der arbejder med bæredygtige udvikling og et øget samfundsansvar, og herunder har Copenhagen Fashion Summit fået et velfortjent skulderklap. Eva Kruse og team er nemlig en af de nominerede til det prestigefyldte show, i kategorien ’Årets Modeformidler’.

“Vi er meget, meget glade for anerkendelsen og ikke mindst for det fine selskab, vi er havnet i. Det er så vigtigt for os, at vores budskab om bæredygtig mode ikke kun forbliver et brancheanliggende, men også når ud til forbrugerne – og i den forstand, er og har ELLE længe været en rigtig god samarbejdspartner,” lyder det fra Eva Kruse, direktør for Danish Fashion Institute og Global Fashion Agenda, som står bag Copenhagen Fashion Summit.

Fortællingen om dansk mode
Årets modeformidler-kategorien bliver af ELLE Style Awards defineret, som en pris der gives til en person eller et team, hvis karriere kredser om at fortælle om dansk mode. Årets modeformidler er reflekteret omkring tidens trends og tendenser og forstår at finde ind til kernen af budskabet, når det kommer til formidlingen. Personen eller teamet har gjort sig særligt bemærket i 2016 og har en høj troværdighed og en personlig, genkendelig og skarp stil, uanset hvilken platform vedkommende anvender til at udtrykke sig på.

Copenhagen Fashion Summit og Eva Kruse, er, med ELLEs egne ord, blevet nomineret, fordi:

Eva Kruse på BoF’s (Businessoffashion.com) eksklusive Top-500 i 2016 siger alt: Copenhagen Fashion Summit gør en verden til forskel. Det årlige seminar sætter bære­dygtighed på modedagsordenen og har fundet sin faste plads i det ellers klemte modeårshjul – ‘be there or be square’, og det ved alle fra LVMH-toppen til HKH kronprinsesse Mary. Ganske enkelt modeformidling, der sætter dagsordenen.

Foruden ‘Årets Modeformidler’, skal yderligere 15 priser uddeles, til forskellige danske modeprofiler- og brands. Og de nominerede er:

ÅRETS MAKEUPARTIST
Sine Ginsborg
Kolbrun Ran
Anne Staunsager

ÅRETS MODEL
Mathilde Brandi
Ulrikke Høyer
Laura Julie

ÅRETS STYLIST
Kathrine Agger
Melanie Buchhave
Anette Hvidt

ÅRETS HÅRARTIST
Sidsel Marie Bøg
Marianne Jensen
Mette Thorsgaard

ÅRETS MODE- OG BEAUTYFOTOGRAF
Sune Czajkowski
Signe Vilstrup
Henrik Bülow

ÅRETS INTERNATIONALE MODEHUS
Christian Dior
Vetements
Tommy Hilfiger

ÅRETS DESIGNER
Mark Kenly Domino Tan
Christina Exsteen for By Malene Birger
Rikke Baumgarten & Helle Hestehave for Baum Und Pferdgarten

ÅRETS BRAND
Mads Nørgaard
Ganni
Stine Goya

ÅRETS SMYKKEKOLLEKTION
’Darling’ ved Rebekka Notkin
’Stranger’ ved Orit Elhanati
’Circus’ ved Ole Lynggaard Copenhagen

ÅRETS STILIKON
Yvonne Koné
Helle Vestergaard
Stephanie Gundelach 

ÅRETS CSR-PRIS
Pieszak
Fonnesbech
Kopenhagen Fur

ÅRETS UUNDGÅELIGE
Prisen som Årets uundgåelige kan man ikke indstilles til – kun vinde.

ÅRETS ACCESSORYKOLLEKTION
’Travel’ ved By Malene Birger
’Eyes’ ved Heartmade
’Compliments’ ved Dyrberg/Kern

ÅRETS MODEFORMIDLER
Social Zoo ved Pernille Teisbæk & Hannah Løffler
Sarah Skarum
Copenhagen Fashion Summit ved Eva Kruse & Team

ÅRETS POWERPRIS
Pandora
Becksöndergaard
DK Company

ELLE-PRISEN
Offentliggøres på selve aftenen.