Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed

Global Fashion Agenda præsenterer strategiske partnere

Det er fire af de helt tunge spillere i den internationale modeindustri, der har skrevet under på et nyt, strategisk partnerskab med Global Fashion Agenda.
Det er fire af de helt tunge spillere i den internationale modeindustri, der har skrevet under på et nyt, strategisk partnerskab med Global Fashion Agenda.

Når Copenhagen Fashion Summit løber af stablen i maj, bliver det med Global Fashion Agendas fire, nye strategiske partnere i ryggen. Og det er ikke hvem som helst. Det franske luksuskonglomerat Kering, high-street-giganten H&M, den amerikanske retailer Target og branchens førende virksomhedssammenslutning for bæredygtig produktion, Sustainable Apparel Coalition, har alle skrevet under på, at de støtter op om den bæredygtige agenda, som Global Fashion Agenda står i spidsen for. Og de kommer ligeledes til at spille en aktiv rolle under årets Copenhagen Fashion Summit.

”Vores strategiske partnere er nøje udvalgte på grund af deres udtalte løfte om at skabe positiv forandring, og deres evne til at skubbe industrien i en mere bæredygtig retning. De vil alle dele deres strategiske prioriteringer og ekspertise samt tanker omkring, hvordan modebranchens udvikling bliver drevet fremad på den mest bæredygtige og intelligente vis,” siger Eva Kruse, CEO for Global Fashion Agenda og Copenhagen Fashion Summit.

Kering, H&M, Target og Sustainable Apparel Coalition vil hver især give deres anbefalinger til hvordan branchen imødekommer de udfordringer som man står overfor, når de mødes med resten af modeindustriens ledere til Copenhagen Fashion Summit i maj. Det har været altafgørende for Global Fashion Agenda at involvere både luksus –og high-street-segmenter, for at få fuldt indblik i, hvor bæredygtighedens største potentiale ligger, og kunne agere derefter. Målet er at inspirere resten af den globale modebranchen til at forpligte sig til at handle på konkrete tiltag i fremtiden.

LÆS OGSÅ: “Copenhagen Fashion Summit åbner billetsalg”