Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed

Danskerne er verdensmestre til at indlevere brugte tekstiler

Igen i år sætter H&M ekstra fokus på deres Garment Collecting initiativ for at engagere forbrugere verden over til at mindske mængden af tøj, der ender som affald.
Igen i år sætter H&M ekstra fokus på deres Garment Collecting initiativ for at engagere forbrugere verden over til at mindske mængden af tøj, der ender som affald.

’Bring It’ er H&Ms verdensomspændende kampagne, der skydes i gang på mandag, den 30. januar. Danmark er et af ca. 50 lande, hvor H&M tilbyder muligheden for at indlevere tøj. Initiativet er en opfølgning på sidste års World Recycle Week, hvor H&M’s danske kunder afleverede mere end 100 tons brugt tøj til genbrug og genanvendelse i løbet af bare én uge.

Og danskerne har indtil nu taget godt imod tilbuddet, fortæller H&Ms danske Sustainability Manager, Mia Møgelgaard.

”Hvis vi ser på mængden af tøj, der samles ind i hvert land og sammenholder det med antallet af indbyggere i de pågældende lande, kan vi se, at danskerne er det folkefærd, der donerer næstmest tøj til Garment Collecting pr. indbygger, kun overgået af Schweiz. Vi er naturligvis rigtig glade for de flotte, danske resultater, og det vidner også om, at det er et initiativ, som de danske kunder sætter pris på og gerne gør brug af.”

Det er en strategi fra H&Ms side at fortsætte med at lave årlige kampagner som ’Bring It’, for kontinuerligt at sætte fokus på deres vision om at skabe et lukket kredsløb for tekstilfibre, hvor brugt tøj kan indgå i produktionen af nye varer.

”På trods af de flotte resultater kan vi samtidig konstatere, at der er et stort potentiale i forhold til at udbrede budskabet omkring Garment Collecting blandt vores kunder, og motivere dem til at rydde op i klædeskabene og aflevere deres tøj hos os. Først og fremmest fordi der stadig er rigtig meget tøj, der smides ud, men også fordi vi kan se, at der nok er mange kunder, der har hørt om H&M Garment Collecting, men at det stadig er en relativt lille andel, der har benyttet sig af muligheden,” siger Mia Møgelgaard.

Hun fortæller, at i forhold til den kommende ‘Bring It’-kampagne, så er formålet først og fremmest at skabe en platform, hvor man kan tale om det helt centrale budskab; at brugt tøj fortjener nyt liv og ikke skal ende som affald.

”Vi havde en lignende kampagne sidste år, hvor vi så nogle rigtig flotte resultater i forhold til mængden af indsamlet tøj og en generelt stigende opmærksomhed omkring genbrug og genanvendelse af tekstiler, og derfor tror og håber vi også på, at ’Bring It’ bliver en succes. I sidste års fokusuge blev der indleveret 107 tons i Danmark, og dermed stod danskerne for 10% af det indleverede tøj på verdensplan. Det synes vi er flot, men vi kan dermed også se, at fokusugerne virkelig er med til at gøre en forskel i forhold til at få spredt budskabet om muligheden for at aflevere tøj og tekstil – og vigtigheden af initiativet.”

I forbindelse med kampagnen har Chrystal Moselle instrueret en kortfilm, der beskriver den rejse, som det afleverede tøj gennemgår, når det er blevet afleveret i en H&M-butik, samt vigtigheden i at genanvende og genbruge det i så lang tid som muligt.

Se filmen her.