Brillefirma går konkurs
Ifølge norsk avis har Kaibosh måtte dreje nøglen om og lukke.Selskabet bag brillebrandet Kaibosh, Flo A/s, er havnet i skifteretten, det skriver den norske avis Bergens Tidende. Det norske brand, der i år har åbnet to butikker i København, kæmper med en gæld på omkring 20 mio nkr, og ifølge avisen synes konkursen at være en realitet.
Helge Flo, grundlægger og ejer af Flo A/S, forklarer, at årsagen til konkursen skyldes et for stort omkostningsniveau – et niveau, der i sidste ende ikke svarede overens med indtægterne. Det er især de sidste 6 måneder, at man for alvor er blevet opmærksom på, de finansielle udfordringer virksomheden stod overfor, og grundlæggeren forholder sig uforstående overfor, hvordan den økonomiske styring er gået så galt.
Ifølge Bergens Tidende gælder konkursen alle Kaibosh’s aktiviteter, selvom selskabet pt. forsøger at finde løsninger på at videreføre de dele af selskabet, som er lønsomme.