Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
INNOVATION & BÆREDYGTIGHED

Fem asiatiske lande underskriver bæredygtighedsaftale

Asien sidder på størstedelen af verdens tekstilproduktion, og nu tager brancheorganisationer et vigtigt skridt imod at sikre ansvarlig produktion.
Asien sidder på størstedelen af verdens tekstilproduktion, og nu tager brancheorganisationer et vigtigt skridt imod at sikre ansvarlig produktion.

Ledende organisationer i Kinas, Myanmars, Bangladeshs, Pakistans og Cambodias tekstilproduktion har indgået en ny aftale for at sikre bæredygtig produktion i fremtiden – med menneskelige så vel som miljømæssige hensyn i centrum. Det skriver Ecotextile.

Det er første gang i den asiatiske tekstilindustris historie, at brancheorganisationer på tværs af produktionslande skriver under på at have et fælles mål for at løse de udfordringer som tekstilproducenter står overfor.

Det er organisationerne Bangladesh Garment Manufacturers and Exporters Association (BGMEA), Garment Manufacturers Association in Cambodia (GMAC), China National Textile and Apparel Council (CNTAC), Myanmar Garment Manufacturers Association (MGMA), All Pakistan Textile Mills Association (APTMA), Pakistan Hosiery Manufacturers & Exporters Association (PHMA) og Towel Manufacturers Association of Pakistan (TMA), der har fundet fælles fodslag – alle organisationer, der er støttet af deres respektive regeringer, hvilket ifølge Ecotextile betyder, at der er god chance for, at en aftale som denne kommer til at have stor reel betydning den asiatiske tekstilindustri.

Ud over en række regionale tiltag, som skal tilgodese handel på tværs af landenes grænser, så har aftalen særlig fokus på, hvordan tekstilproducenter kan imødekomme bæredygtig produktion når det kommer til menneskerettigheder, ordentlige arbejdsforhold, miljøbelastning og videndeling for at sikre ansvarlige forretningsmodeller.