Facebook Abonnér
09:09
|
24.01.2017
Carcel Foto: Carcel

Fremtidens mode skal tage etisk ansvar

Bæredygtighed forbindes ofte med miljø og materialer, men flere modebrands har et etisk standpunkt som en central del af deres forretningsmodel. Danske Carcel og AMOV Apparel er to af dem.

| CSR Strategi | af Melea Wallenius

Mange tænker måske på materialer, når ordet bæredygtighed nævnes. Men der er mange måder, at en tøjvirksomhed kan være bæredygtig på og inkorporere etiske aspekter, som forbrugerne i stigende grad efterspørger.

En ny undersøgelse udarbejdet af Morgan Stanley viser, at selvom etiske overvejelser ikke dominerer forbrugeres købsbeslutninger, er det blevet væsentligt mere vigtigt siden 2010. Cirka 50% af de adspurgte svarer, at et brands etiske egenskaber er enten vigtigt eller meget vigtigt, når valget står mellem forskellige tøjkæder.

En pioner inden for feltet er Blake Mycoskie, der står bag det amerikanske skobrand, Toms. Han byggede virksomheden op efter en såkaldt en-for-en forretningsmodel og donerer et par sko væk til børn rundt omkring i verdenen, hver gang der bliver solgt et par. Toms blev etableret i 2006 og ti år senere har han doneret 60 millioner sko.

Alternative bæredygtige forretningsstrategier i Danmark vinder frem
Også flere danskere har taget forretningsmodellen til sig, og en af dem er AMOV Apparel, som blev etableret i 2015. Brandets forretningsgrundlag er i høj grad inspireret af Toms’, fortæller ejeren, Kasper Eis. Først skal tøjvirksomhedens økonomiske hjul op og køre, men ambitionen er, at hvis de tjener en million kroner, skal de også rejse en tilsvarende sum penge til velgørenhed – eksempelvis igennem koncerter eller en T-shirt, hvor alt går ubeskåret til et godt formål.

”Jeg tror på, at man skal tænke bæredygtighed på tværs af hele værdikæden og ikke kun materialemæssigt. Jeg ser det som en yin og yang-dynamik – vi skal tænke kommercielt og tjene penge, men vi skal også gøre noget godt samtidigt og sætte en bevægelse i gang, der får folk i sving,” lyder det fra Kasper Eis.

En anden dansk virksomhed, der arbejder alternativt med bæredygtighed, er brandet Carcel, som får produceret deres tøj af indsatte i kvindefængsler i nogle af verdens fattigste lande. Kvinder, der er fængslet på grund af fattigdomsrelateret kriminalitet i Cusco, skal producere strik for Carcel af Perus fineste materiale, baby alpaca, fortæller brandets grundlægger, Veronica D’Souza.

”Jeg så et potentiale i en ubrugt ressource, da mange af de indsatte kvinder allerede sidder og syer, og for mig er det også vigtigt, at deres tid ikke går til spilde. I dag giver vi dem en uddannelse, materialer og et marked, og på den måde kan de tjene penge til at forsøge dem selv og deres børn,” forklarer hun om kernen i tøjvirksomheden.

Hvilke udfordringer møder virksomheder på den bæredygtige vej?
Ifølge Veronica D’Souza vil det altid være mere udfordrende at sætte sin egen produktion op end at lave en bestilling til en leverandør, fordi man er inde over alle produktionsled og tager mere ansvar. Og når Carcel også investerer penge i, at kvinderne kan blive uddannet og har de rigtige redskaber stillet rådighed, er det også en større investering. Men forretningsmodellen er arbejdet værd, forklarer hun.

”Foruden at vi hjælper kvinderne til et bedre liv, positionerer vi os også i et konkurrencepræget marked, som modebranchen er. I vores strik er der to afsendere – os og kvinden, der har lavet den, hvilket fremgår i tøjet. Det synliggør, at vi står ved vores produktion, og jeg tror, at der er en fremtid i at være transparent og samtidig være unik.”

Carcel vil bibeholde sin produktion i fængslet i Cusco og næste skridt for virksomheden er at åbne en webshop, der lanceres i februar. Selvom virksomheden arbejder med en utraditionel produktionsenhed, bliver det ikke et problem at få tøjet på lager tids nok til, at kunden trykker ’bestil’. Veronica D’Souza fortæller, at eftersom brandets tøj ikke lanceres efter sæsoner, mener hun heller ikke, at der er fare for at brænde inde med bestemte designs. Foruden en webshop har Carcel ambitioner om at starte endnu en produktion op.

”Næste stop er Indien, hvor vi vil producere silkevarer. Planen er, at jeg inden for de næste tre måneder tager på en researchtur dertil. Det er essentielt at besøge fængslerne, for man kan ikke google sig til den viden, som kræves, når man laver forretning på denne måde” uddyber Veronica D’Souza.

Også AMOV Apparel møder udfordringer, men er ligesom Carcel overbevist om, at man vil vinde på sigt, når man laver en værdibaseret forretning – både hvad angår bundlinjen og et socialt ansvar, fortæller Kasper Eis, der plejer at beskrive sin situation som en cykeltur.

”Forestil dig, at jeg er ude og cykle på en meget tung cykel. Det, der tynger min proces, er at købe dyrere ind og bruge meget tid på at finde ordenlige fabrikker. Til gengæld har jeg medvind fra alle de personer, der aktivt bakker op om projektet. Mange studier viser, at folk foretrækker værdibaserede projekter, der ikke kun handler om indtjening. Og netop denne forretningsmodel gør, at meget PR og marketing kommer af sig selv,” lyder det afslutningsvis fra Kasper Eis.

Læs også

Få de vigtigste nyheder direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev