Facebook Abonnér
21:19
|
29.04.2017
election_elloitt_stallion

Amerikansk retailer holder lukket på valgdagen

Når amerikanerne skal til valgurnerne, kan alle Patagonia-medarbejdere gøre det uden at blive trukket i løn.

| Strategi Udland Økonomi | af Karoline Kaae Svendsen

Op til valget den 8. november har kampagnen og opfordringen ”Take off election day” spredt sig. Tidligere har mange ansatte fået to timer fri på valgdagen, så de kunne stemme, men flere har – på grund af trafik og lange køer – måtte undlade at sætte deres kryds, da to timer ikke var nok. Nu går flere virksomheder derfor ind i kampen for at give medarbejdere fri hele dagen, og derved gøre det til en uofficiel helligdag. Tilhængere af fridagen mener også, at det vil gøre folk endnu mere engagerede i valget, hvis de har fri en hel dag.

Indtil videre har det primært været mindre og tech-virksomheder, der har taget trenden til sig, men nu går outdoor-mærket, Patagonia, forrest og viser vejen blandt store retail brands, og giver deres 1800 medarbejdere en betalt fridag på valgdagen. Det betyder at deres 29 butikker, hovedkontor, distributionscenter og kundeservice holder lukket,. Det skriver Fortune.

Patagonia gør det til dels for at opfordre medarbejderne til at stemme, men også for at skabe opmærksomhed omkring miljømæssige udfordringer og klimaforandringer, hvilket er en direkte forlængelse af virksomhedens værdigrundlag. Det er samtidig et led i deres miljøkampagner, de har haft siden 2004. Deres kampagne for 2016, ”Vote Our Planet”, har fokus på at uddanne borgerne til at bruge deres stemme på at beskytte landets jord, vand og luft.

En amerikansk industrianalytiker, Jeff Van Sinderen, udtaler til Footwearnews, at kunderne ikke har fokus på shopping på valgdagen, og at holde lukket derved kan spare butikkerne for udgifter ved at have åben, når omsætningen forventes at være lav. Derudover distraherer der heller ikke folk fra det, dagen handler om, nemlig valget og ikke shopping.

Læs også

Få de vigtigste nyheder direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev