Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Telegrammet: Ugen i mode

H&M har et nyt samarbejde på vej, vinderne af Zalando Style Icons 2016 er fundet og legendarisk designer skal måske være gæsteredaktør på fransk Vogue.
H&M har et nyt samarbejde på vej, vinderne af Zalando Style Icons 2016 er fundet og legendarisk designer skal måske være gæsteredaktør på fransk Vogue.

Zalando Style Icons 2016 er i fuld gang, og i denne uge blev de tre danske vindere fundet. Vinderen i kategorien Female Style Icon of the Year er bloggeren, Trine Kjær, mens Virgil Nicholas vinder i kategorien Male Style Icon of the Year og Emili Sindliv vinder Rising Style Icon of the Year. Vinderne fra både Danmark, Sverige, Norge og Findland samles i København d. 9. november, hvor finalen afholdes.

Nu er der endnu en god grund til at glæde sig til jul. Der er nemlig tradition for, at en designer eller en anden kendt person får æren af at være gæsteredaktør på fransk Vogues julenummer. Rygterne går på, at Karl Lagerfeld er den næste gæsteredaktør i rækken, der tidligere har talt John Galliano i 2006, Tom Ford i 2010 og Victoria Beckham i 2014. Ifølge rygterne har Karl Lagerfeld allerede allieret sig med Hedi Slimane, som skal fotografere de forskellige personer, der skal indgå i julenummeret.

Også de kunstinteresserede kan tilføje endnu en grund til at se frem til julemåneden. Det svenske highstreet brand har allerede et nyt samarbejde på vej – denne gang med en kunster. Amerikanske Alex Katz’ kunstneriske motiver vil pryde både kvinde- og herretøj, accessories samt boliginteriør fra d. 1. december, hvor designet kan købes i H&M-butikker i USA og på brandets hjemmeside. Det er ikke første gang, at den svenske kæde samarbejder med en kunstner – i 2014 lavede Jeff Koon en limited edition taske for H&M.

Amerikanske Vogue plejer ikke at dele politiske standpunkter, selvom chefredaktører fra tid til anden har givet udtryk for hendes mening. Men dette har ændret sig – nu står Vogue står frem og proklamerer, at de peger på Hillary Clinton som USA’s næste præsident.

I onsdags blev KENZO x H&M præsenteret på catwalken i New York under et spektakulært show instrueret af Jean-Paul Goude. Præcis som kollektionen selv var showet dynamisk, farverigt og fuld af energi. KENZOs samarbejdspartner, Ryan Heffington, havde lavet koreografien til showet, der udspillede sig til rytmen af ”Express Yourself”, som Sam Spiegel havde mixet til lejligheden, og showets finale foregik i skæret af et hektisk lysshow. Se filmen lige her.