Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Kom på messe i Moskva

Hos Dansk Mode & Textil er de klar til hjælpe interesserede virksomheder afsted på messe i den russiske hovedstad.
Hos Dansk Mode & Textil er de klar til hjælpe interesserede virksomheder afsted på messe i den russiske hovedstad.

Collection Première Moscow har over 30 nationer repræsenteret og omkring 700 udstillere. Deltagerne kommer fra et bredt spektre med alt fra damemode, pels- og lædervare, lingerie og badetøj til børnemode fra hele verden – Europa, Kina, Indien, Australien og USA.

Til Collection Première Moscow i februar vil DM&T undersøge muligheden for at lave en dansk fællesstand på messen. Brancheorganisationen har mulighed for at ansøge om eksportfremmemidler til deltagelsen på messen, og dermed reducere omkostninger, såfremt fem eller flere virksomheder tilmelder sig.

International Chef hos DM&T, Michael Hillmose fortæller, hvorfor messen er interessant for danske tøjvirksomheder:

”Det russiske marked er relevant, fordi det fortsat er aftager af store mængder tøj og konkurrencen er blevet markant mindre de seneste år. God eksport til Rusland forudsætter dog en lokal partner, som kan håndtere markedet, ikke mindst tolden til Rusland.”

Collection Première Moscow finder sted næste gang fra den 20. til den 23. februar 2017 og du kan læse mere om det her.

Såfremt det har interesse at deltage i messen bedes du kontakte DM&T inden imorgen fredag den 21. oktober 2016.

For mere information kontakt Jesper Uldall fra Intermess på mail messe@intermess.dk eller telefon 45 50 56 55 eller International Chef hos DM&T, Michael Hillmose, på mail mhi@dmogt.dk eller telefon 22 22 04 08.