Facebook Abonnér
07:34
|
20.09.2017
lab-217043_1280

DAFI Academy: Få styr på kemikalierne i dit tøj

Hvor mange kemikalier er der egentlig i dine tekstiler? Hvordan skal kemikalielovgivningen forstås, og hvad betyder den i praksis? DAFI Academy inviterer til gratis workshop.

| CSR Kalender | af Redaktionen

Som en stor spiller i modebranchen, har IC Group sat stærkt ind på kemikalieområdet. Kom med til en halvdags-workshop, hvor IC Groups kvalitetschefer deler deres viden om:

  • Værktøjer til minimering af kemikalier i tekstiler
  • REACH (den europæiske kemikalielovgivning)
  • RSL (Restricted Substance List)
  • IC Groups egen kemikaliestrategi

Der vil desuden være et workshopelement, hvor følgende gennemgås:

  • Risikovurdering i praksis – medbring et eller flere stykker tøj, så du kan lave en risikovurdering ved hjælp af IC’s værktøj.
  • Testrapport – medbring en af jeres testrapporter, så læser vi dem sammen og forklarer eventuelle spørgsmål.

Foredragsholdere
Kis Krarup og Elin Axelsson har begge flere års erfaring i kvalitet- og produktsikkerhedshåndtering inden for tekstilbranchen. De har gennem de sidste 10 år arbejdet aktivt med at minimere anvendelsen af kemikalier i IC Groups produkter og har gennem et stort netværk fået indgående kendskab til, hvordan man sikrer, at der ikke anvendes farlige kemikalier i tøjproduktionen.

Praktisk
HVORNÅR: Tirsdag den 25. oktober 2016, kl. 9.00-12.00. Kaffe og te fra kl. 8.45.

HVOR: I eventlokalet hos DAFI, Frederiksholms Kanal 30-C, København K.

HVEM: Workshoppen henvender sig primært til CSR-ansvarlige, designere og indkøbere med erfaring og forståelse for virksomhedens værdikæde.

HVORDAN: Tilmelding til rsvp@danishfashioninstitute.dk senest den 20. oktober. Husk, at oplyse navn, virksomhed, CVR nr. og titlen på arrangementet. Det er gratis at deltage, dog skal virksomheden besvare et spørgeskema, der tilsendes efterfølgende.

Læs også

Få de vigtigste nyheder direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev