Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed, Indland

Genbrug af tøj må ikke blive en sovepude

Tanken omkring ”Jeg kan altid bare give det til genbrug” skal ikke blive normen, for så er genbrug ikke længere godt for forbrugscyklussens tempo.
Tanken omkring ”Jeg kan altid bare give det til genbrug” skal ikke blive normen, for så er genbrug ikke længere godt for forbrugscyklussens tempo.

Tidligere på måneden udkom en rapport, hvis konklusion lød på, at genbrug er den bedste løsning, når det kommer til at skille sig af med tøj. Men inden man afleverer poser med brugt tøj til genbrug eller genanvendelse, skal man gøre sig nogle overvejelser, mener kommunikationschef for centret for etisk mode og design, Brooklyn Fashion and Design Accelerator, Amy DuFault.

Hun mener ikke, at tøjdonation er skidt, for det er bedre end at smide det ud. Men hendes pointe er, at tøjdonation påvirker forbrugskulturen, og at tempoet i forbrugscyklussen ikke nedsættes på grund af mulighederne for genbrug, tværtimod.

”Hvis du ikke forsøger at give dit tøj en chance til, betyder det, at du faktisk fortsætter med at støtte en hurtig forbrugscyklus. Spørg dig selv, hvorfor du ikke længere går med det tøj, som du tidligere bare måtte eje. Ofte kan små designændringer være en løsning – ærmelængde eller buksevidde – som din lokale skrædder kan hjælpe dig med,” siger hun til Huffington Post.

Den bæredygtige tankegang skal ikke først ske, når tøjet skal ud af skabet, men når det skal ind:

”Du køber ideen om, at du gør noget godt ved at donere tøjet. Men det gode ville være, hvis du ikke havde købt tøjet, du egentlig ikke rigtig ville have til at starte med,” er hendes pointe.

De mange muligheder for genbrug understøtter, ifølge Amy DuFault, en hurtigere forbrugscyklus. Men genbrug har på nuværende tidspunkt også en anden sideeffekt. For mange af de tekstiler, forbrugerne i dag afleverer, er lavet af et miks af fibre, som gør det svært at genanvende. Tøjets potentielle levetid derfor afgørende for bæredygtigheden.

“Genanvendelse er i dag så vanskeligt, at det for mange virksomheder ikke kan betale sig” pointerede projektleder hos Danish Fashion Institutes bæredygtighedsafdeling NICE, Tobias Noe Harboe, tidligere på måneden i forbindelse med den førnævnte rapport om genbrug.

Men det skal ikke forveksles med, at genbrug ikke er bedre, end at smide tøjet ud. Pointen er, at genbrugsmuligheden ikke må blive en undskyldning for at købe tøj, man er i tvivl om eller sandsynligvis ikke vil holde stil- eller kvalitetsmæssigt.