Facebook Abonnér
02:35
|
25.07.2017
GapHillcrestMall2_186

Endnu et globalt brand giver indblik i leverandørkæde

Modebranchens bæredygtige fanebærer arbejder fortsat på at få flere brands til at arbejde med transparente leverandørkæder.

| CSR | af Marlene Toldbod

Amerikanske GAP har netop tilsluttet sig Marks & Spencer, H&M, Levi’s, C&A og VF Corps som et af de indflydelsesrige brands, der nu har offentliggjort sin leverandørkæde.

Det er ifølge Human Rights Watch et enormt vigtigt signal at sende, og jo flere globale brands, der bakker op om denne tendens, jo nærmere kommer modeindustrien på, at transparens bliver reglen frem for undtagelsen. Og ’konkurrencemæssige grunde’ er en mere og mere udvandet og uholdbar undskyldning for ikke at gøre sine leverandørlister offentligt tilgængelige, mener Aruna Kashyap fra Human Rights Watch.

”Brands, der ikke offentliggør deres leverandører, tilbageholder et vigtigt redskab til at vurderer produktionsarbejdernes vilkår og rettigheder,” lyder det i en pressemeddelelse fra organisationen.

Tilbage i juni fremlagde Marks & Spencer deres leverandørkæde i form af et interaktivt kort, der ud over navn og adresse på deres samarbejdspartnere, også indeholder antal ansatte og kønsfordelingen heraf.

Tidligere i år var selvsamme tema også til debat under Copenhagen Fashion Summit, hvor især direktør for Sustainable Apparel Coalition, Jason Kibbey, advokerede for, at hvis ikke der snart kom øget bevågenhed fra lovgivere på tværs af EU, så har gennemsigtighed i modeindustriens leverandørkæder lange udsigter.

LÆS OGSÅ: ”Med kurs mod fuld gennemsigtighed”

LÆS OGSÅ: ”Lovgiving om transparens er vejen frem”

Læs også

Få de vigtigste nyheder direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev