Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Aarhus’ nye modehus åbner i dag

I dag slår Headstart Fashion House dørene op for et kontorfælleskab, der skal danne rammerne om et udviklingsmiljø for modebranchen.
I dag slår Headstart Fashion House dørene op for et kontorfælleskab, der skal danne rammerne om et udviklingsmiljø for modebranchen.

Det er i miljøet på Aarhus havn, at Headstart Fashion House i dag kl. 14:30 markerer åbningen af det nye kontorfælleskab med åbningstaler fra Aarhus Kommunes borgmester, Jacob Bundsgaard, administrerende direktør for Kopenhagen Fur, Jesper Uggerhøj, og administrerende direktør i Lifestyle & Design Cluster, Betina Simonsen.

Headstart Fashion House’s fundament bygger blandt andet på det faktum, at en stor andel af nyopstartede modevirksomheder lukker ned igen efter 3-5 år, ofte fordi de ikke formår at vokse tilstrækkeligt de første år. Med et fokus på vækst og sparring skal Headstart Fashion House hjælpe mindre modevirksomheder godt fra start og fungere som et udviklingsmiljø for modebranchen.

Christian Chapelle, der administrerende direktør hos Headstart Fashion, glæder sig meget til at slå dørene op. Forhåndsinteressen for at leje kontorlokalerne i huset har, ifølge Christian Chapelle, været stor og alle kontorpladser forventes udlejet inden for de næste fire måneder.

”Men vi har ikke travlt med at fylde alle lokalerne hurtigst muligt. Vi ønsker ikke at få hobby-virksomheder ind, men virksomheder som har en vision med deres brands og en interesse i at vækste, hvilket vi kan hjælpe med på forskellige måder. Eksempelvis får virksomhederne sammen med kontorpladserne også fuldt medlemskab til Dansk Mode og Textil, der bistår med ressourcer, som iværksættere sjældent har råd til,” forklarer den administrerende direktør

Af de mindre modevirksomheder, som skal huses af Headstart Fashion House, er blandt andre Rodtnes Bags og smykkevirksomheden, Thorning Astrup.

”Det er hensigten at prøve formatet af, og det første kapitel af Headstart Fashion House fungerer som en demo. Men når etagen over os er blevet ledig, har vi rettigheden til at udnytte de kvadratmeter også, og vi kan dermed huse endnu flere virksomheder, hvilket bestemt er en ambition,” slutter Christian Chapelle.

Headstart Fashion House holder til på Mindet 4, Aarhus, og er åbent for alle i dag fra kl. 14:30 til velkomst med taler, bobler og let mad.