De danske dankort har glødet det sidste år, og for første gang nogensinde har danskerne e-handlet for et trecifret milliardbeløb, nærmere bestemt 100 milliarder kroner, konkluderer Dansk Erhverv i en analyse baseret på netop offentliggjorte tal fra Nets. Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit har købt for cirka 18.000 kroner alene inden for de seneste 12 måneder. Danskerne handler mest i årets andet kvartal op til sommerferien og i fjerde kvartal op til jul. Det betyder, at e-handlen nu står for cirka 10 % af den samlede detailomsætning.

En vækst, der forventes at fortætte
Den nye analyse fra Dansk Erhverv viser, at andet kvartal i 2016 bød på markante vækstrater for e-handlen – en vækst på 16,5 % sammenlignet med samme kvartal sidste år. Det svarer til en stigning i e-handlen med dankort på to milliarder kroner.

Trods vedvarende høje vækstrater igennem et årti er der endnu ingen tegn på en aftagende tendens i e-handelsudviklingen, lyder det fra Dansk Erhverv.

”Intet tyder på, at de tocifrede vækstrater flader ud foreløbig,” siger markedsdirektør i Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft, og fortsætter:

”Væksten i e-handlen understreger behovet for, at virksomhederne møder forbrugerne på deres præmisser, uanset om det er i netbutikken eller i den fysiske butik. Det nye er, at mange steder smelter salgskanalerne sammen – og for mange danskere er det faktisk underordnet, om det er i en fysisk butik eller på nettet, de køber varen.”

Pengene forsvinder ud af landet
Danskerne er flittige i de udenlandske netbutikker, og i takt med at flere køber varer og services over nettet, er antallet af varer købt i udlandet også steget. I 2015 e-handlede danskerne for cirka 24 milliarder kroner i udenlandske netbutikker, og danskerne tiltrækkes af lavere moms og afgifter.

Men et højt omkostningsniveau gør de danske netbutikker mindre attraktive over for udenlandske forbrugere, og de er derfor ikke storforbrugere og stamkunder hos de danske webshops.

Ifølge Henrik Hyltoft fra Dansk Erhverv rammer det de danske arbejdspladser, når danskerne vælger at handle i udlandet, og konsekvensen kan i sidste ende være, at en række af fremtidens servicearbejdspladser forlader Danmark.