Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Job, Navne

Nye ansigter hos DAFI

I juni byder DAFI velkommen til to nye medarbejdere. En ny art director, der skal videreføre- og udvikle den visuelle identitet, mens en gammel kending er ansat som kommunikationskoordinator
I juni byder DAFI velkommen til to nye medarbejdere. En ny art director, der skal videreføre- og udvikle den visuelle identitet, mens en gammel kending er ansat som kommunikationskoordinator

Danish Fashion Institute er glade for at kunne løfte sløret for to nye ansatte: art director Thomas Blankschøn og Monica Senker, der er ansat i stillingen som kommunikationskoordinator.

Med mærker som Nike og Hermès i porteføljen, er organisationens grafiske identitet i trygge hænder ved ansættelsen af den nye art director Thomas Blankschøn. Thomas er uddannet grafisk designer fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole, og har tidligere arbejdet som art director på designbureauer i Berlin og Hamburg, og herhjemme for modemagasinet Cover.

Monica Senker er en gammel kending hos DAFI, da hun allerede i 2011 startede på Fashion Forum-redaktionen som journalistpraktikant, og senere som redaktionel assistent og journalist. Efter en kandidatuddannelse i journalistik fra Aarhus Universitet og Danmarks Medie & Journalisthøjskole, er hun tilbage i vante omgivelser. Nu som en del af kommunikationsafdelingen, hvor tekstarbejdet stadig danner rammen om arbejdslivet i stillingen som kommunikationskoordinator.