Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

PIECES samarbejder med Distortion

Til årets Distortion har PIECES teamet op med gadefesten om en limited edition-kollektion, der skal bringe brandet tættere på deres målgruppe, fortæller Design og Marketing Manager, Line Meldgård Hviid.
Til årets Distortion har PIECES teamet op med gadefesten om en limited edition-kollektion, der skal bringe brandet tættere på deres målgruppe, fortæller Design og Marketing Manager, Line Meldgård Hviid.

Det er første gang, der laves et decideret merchandise-samarbejde i forbindelse med den københavnske gadefest, og det er helt nyt, at Distortion arbejder sammen med et eksternt brand og dermed laver en kollektionen uden for deres egne rammer. For PIECES er det også første gang, at brandet kaster sig over en kommerciel kollaboration, og valget er truffet ud fra et strategisk synspunkt, der hedder, at man gerne vil kædes sammen med de værdier og det brand som kendetegner Distortion, og ligeledes er der et sammenfald i målgrupper, fortæller PIECES’ Design og Marketing Manager, Line Meldgård Hviid:

”Der er flere gode ting ved samarbejdet og vi blev enige om, at vi er et godt match, fordi Distortions målgruppe passer perfekt til PIECES – unge mennesker, der vil have det sjovt.”

Et samarbejde med socialt formål
Tanken bag kollektionssamarbejdet har udelukkende et socialt sigte om at bevare gadefesten. Overskuddet fra salget af kollektionen går ubeskåret til Distortion, som vil bruge pengene til at holde København ren under og efter festlighederne, hvilket Line Meldgård Hviid også påpeger har været vigtigt for PIECES at støtte op om.

Distortion er kendt for at hylde klubkulturen og gadelivet, og det har været udgangspunktet for kollektionen. Rebecca Vera Stahnke er Distortion Merchandisechef, og har stået i spidsen for designsamarbejdet:

”Mini-kollektionen er inspireret af diversiteten og street-stylen som hersker under Distortion. Vi vil gerne opfordre folk til at udtrykke deres personlige stil med styles som kan bruges året rundt, og som basic items som alle har brug for,” forklarer hun.

Kollektionen vil være tilgængelig i Veras på Vendersgade 17, på PIECES’ onlineshop og Distortions egen hjemmeside fra d. 9. maj, og vil derudover blive solgt i Distortion-boder under gadefesten d. 1.-5. juni 2016.