For fjerde gang besøger en række udvalgte tekstilproducenter fra den lille ø i det Indiske Ocean, Danmark. Der vil være en række repræsentanter fra virksomheder, der laver både denim, bomuld og læder samt silke, kashmir og merinould.

De inviterede producenter er kendt for deres fleksibilitet – og kan levere alt fra 200 styk til 50.000 per ordre – og for at have de korrekte bæredygtige certificeringer. Brands som Laura Ashley, Hugo Boss og Saks 5th Avenue gør allerede brug af den mauritiske tekstilindustri, som har være i rivende udvikling i mange år.

Møderne foregår den 12. maj hos Dansk Mode & Textil i Birk Centerpark 38 i Herning og den 13. maj på Hotel Phoenix i Bredgade 37 i København K.

Eksportfremstødet er arrangeret af Colin Jones, Head of International Development, fra Copernicus International Consulting og støttet af DM&T og Dansk Erhverv.

Tilmelding skal ske på engelsk til Colin Jones, cj@copernicus-consulting.com / tlf. +44  779 5522 901.

Læs mere hos Dansk Mode & Textil.