Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Udland

Sif Jakobs får fornem britisk nominering

Sif Jakobs Jewellery er med i opløbet om ’Brand to Watch’ til UK Jewellery Awards.
Sif Jakobs Jewellery er med i opløbet om ’Brand to Watch’ til UK Jewellery Awards.

Sif Jakobs Jewellery, som for andet år i træk er udnævnt til Gazelle-virksomhed, er også er eneste danske smykkemærke, der er nomineret i kategorien ’Brand to Watch’ ved UK Jewellery Awards. Det er en helt særlig udnævnelse, der kun gives til fem brands internationalt, som i særdeleshed har udmærket sig blandt alle smykkebrands på det engelske marked.

LÆS OGSÅ: “Her er modebranchens Gazeller 2014”

Lige præcis titlen som ’Brand to Watch’ er en stor anerkendelse, fordi det afspejler, at forhandlere, presse og slutbrugere for alvor har fået øjnene op for det fremadstormende danske smykkebrand – og altså et af de mærker, der spås en stor fremtid. Overhovedet at blive nomineret til en af de prestigefyldte priser, kan være medvirkende til, at et smykkemærke kan cementere sit ry som en af de vigtigste spillere på markedet.

“Vi er utrolig stolte over nomineringen. Det er et stort skulderklap og en meget fin anerkendelse fra branchen og det viser, at vores indsats på det engelske marked har båret frugt,” siger CEO Søren Dahl.

UK Jewellery Awards er et anerkendt prisshow og et forum hvor de førende navne i smykkeindustrien i England samles for at udnævne og fejre nye talenter og etablerede smykkebrands.

Vinderen, og hvem der får den endelige titel som ’Brand to watch’, afsløres ved et stort Award show på London Hilton Park Lane d. 29 Juni 2016.

LÆS OGSÅ: “The Jewellery Room: Vokseværk og nye tiltag”